Perspektiv

Information om sukker og ernæring

Sukkerforbrug

Af Ingrid Salomonsson, videnskabelig rådgiver, Danisco Sugar, Malmø, Sverige.

Det er flere faktorer, der gør det vanskeligt at beregne, vurdere og sammenligne forbruget af sukker mellem landene. Dels defineres sukker forskelligt, og hvad man inkluderer, fremgår ikke altid præcist i forskellige studier. Forsyningsstatistik giver et skøn over sukkerforbruget, men det faktiske sukkerindtag er i dag svært at bestemme ud fra eksisterende kostundersøgelsesmetoder, fordi sukker indgår i produkter, hvor forbruget ofte undervurderes. En del sukker anvendes også til andre formål end fødevarer, og en del bliver til fødevaresvind.

I hele verden er kulhydrater en vigtig del af kosten og har altid været den største energikilde. Ifølge Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNA 2004) bør 50-60 % af energien komme fra kulhydrater, men sukker og andre renfremstillede sukkerarter bør ikke overstige 10 % af det totale energiindtag. Det gælder især for personer med lavt energibehov. For en person med et dagligt energibehov på 2000 kcal modsvarer det ca. 50 g sukker pr. dag. Se artikel side 8. I medierne skrives det ofte, at forbruget af nye sukkerarter som f.eks. glukosesirup, fruktose eller andre fruktosebaserede produkter er stigende på bekostning af det almindelige sukker, samt at de nye sukkerarter ikke er med i statistikken. Men hvad inkluderes i begrebet tilsat sukker eller renfremstillede sukkerarter?

Renfremstillede sukkerarter
I begrebet tilsat sukker inkluderes alle renfremstilllede sukkerarter, dvs. energigivende kulhydrater, som giver sødme, men som stort set ikke bidrager til vitamin- og mineralbehovet. Størstedelen af det tilsatte (renfremstillede) sukker i kosten udgøres af "almindeligt sukker", sakkarose fra sukkerroer eller sukkerrør, men også sirup, invertsukker (lige dele glukose og fruktose), fruktose, glukose, glukosesirup (også kaldet stivelsessirup), glukosefruktosesirup (isoglukose) og honning indgår i denne gruppe.

Brunt sukker medregnes som tilsat sukker. Indholdet af mineraler, først og fremmest kalium og magnesium, er dog så lavt, at det ikke må deklareres, eftersom det ikke giver noget væsentligt bidrag til dagsbehovet. Tilsat sukker inkluderer ikke naturligt forekommende mono- og dissakkarider, som findes i f.eks. frugt, juice og mælk.

Begrebet tilsat sukker/renfremstillede sukkerarter anvendes i de Nordiske Næringsstofanbefalinger. I WHOs rapport 916 inkluderer man i sukkeranbefalingerne foruden ovennævnte sukkerarter også ”free sugars”, dvs. også naturligt forekommende sukker fra frugtråvaren i frugtdrikke. I nogle udenlandske undersøgelser om sukker i kosten inkluderer man mælkesukker, mens andre studier angiver det totale sukkerindhold, dvs. både naturligt og tilsat sukker, hvilket gør det svært at vurdere andelen af tilsat sukker. Forskellen i beregningsmetoder gør det svært at sammenligne studier og landenes faktiske sukkerindtag.

Bestemmelse af sukkerindhold i fødevarer
En anden vanskelighed ved at opgøre sukkerindtaget er at afgøre det faktiske sukkerindhold i fødevarerne og skelne mellem indholdet af tilsat og naturligt sukker. I de fleste fødevarer beregner man sukkerindholdet ud fra den tilsatte mængde i stedet for at analysere sukkerindholdet i slutproduktet.

Beregningerne kan føre til en vis overvurdering af det faktiske indtag, da en del sukker spaltes i sure produkter som f.eks. drikke og syltede produkter/marmelade. En del forgærer også ved bagning af brød.Ved hjælp af forskellige analysemetoder kan man bestemme de enkelte sukkerarter og det totale sukkerindhold i fødevarer. Rent kemisk er der ingen forskel på naturligt eller tilsat sukker.Almindelige analysemetoder kan ikke skelne, om sukkerarterne kommer fra naturligt sukker i frugt og bær eller fra tilsat sukker.

Hvor meget sukker spiser vi?
I de nordiske lande findes der forskellige kilder til oplysninger om fødevareforbrug og madvaner:

  • Forsyningsstatistik over fødevareforbrug pr. indbygger
     
  • Data fra husholdningsbudgetundersøgelser
     
  • Kostundersøgelser

    Forsyningsstatistik – forbrug pr. indbygger
    Forsyningsstatistik anvendes ofte til at angive, hvor meget sukker, indbyggerne i gennemsnit har til rådighed pr. år. Mængden fås ved at korrigere produktionsdata for sukkerindholdet i henholdsvis importerede og eksporterede fødevarer. Sukker i importerede og eksporterede fødevarer beregnes i en model, som angiver sukkerindholdet for hver enkelt varegruppe angivet ved et toldnummer/positionsnummer, som er fælles i EU. Derimod er sukkerindholdet fastsat specifikt for hvert medlemsland. Desuden fratrækkes den mængde, der anvendes til dyrefoder eller til andre formål, f.eks. fremstilling af lægemidler. Forbruget udtrykkes i kg pr. person pr. år, dvs. at det samlede forbrug for et år divideres med antallet af indbyggere. Beregningen angiver den mængde, der er til rådighed for forbrug pr. indbygger. Statistikken er derimod ikke noget mål for, hvor meget sukker der spises. Det bruger man kostundersøgelser til.

    Husholdningsbudgetundersøgelser
    Husholdningsbudgetundersøgelser giver oplysninger om forskellige husholdningers udgifter til fødevarer og evt. indkøbte mængder. Man kan også sammenligne fødevareforbruget i forskellige typer husholdninger og i forhold til forskellige socioøkonomiske eller regionale inddelinger. Derimod giver undersøgelserne ingen oplysninger om fordelingen af forbruget mellem husholdningens medlemmer eller om tilberedningsmetoder og svind. Det er også svært at sammenligne husholdningerne direkte.

    Kostundersøgelser
    Kostundersøgelser giver oplysninger om befolkningens fødevare- og næringsstofindtag. Der findes flere forskellige metoder. Kostregistrering, hvor deltageren foretager en løbende registrering af fødevareindtaget, er en af de mest anvendte og anerkendte. Fordelen ved kostregistreringen er, at den er uafhængig af hukommelsen, og at man med vejning kan få et præcist mål for den reelle indtagelse.Til gengæld er der risiko for, at deltageren bevidst eller ubevidst ændrer sin kost og/eller underog overrapporterer udvalgte fødevarer. Det er f.eks. almindelig kendt, at fødevarer, som anses for at være usunde, underrapporteres – f.eks. kager, slik og sodavand. Underrapporteringstendensen er særligt udtalt blandt overvægtige(1-3). Der findes også kostundersøgelser, hvor deltageren beskriver sin kost efter indtagelse. Her kan et af problemerne være, at forsøgspersonerne ikke kan huske præcist, hvad og hvor meget de har spist. Metoden stiller store krav til intervieweren. Et fremtidigt mål for sukkerforbruget kunne være at måle nedbrydningsprodukter i urinen(4).

    Sukker i Norden
    Hvad er det estimerede sukkerforbrug og -indtag? Selvom vi har tal for både sukkerindtaget og -forbruget i Norden, er det svært at vurdere det reelle indtag. I flere årtier har sukkerforbruget pr. indbygger, dvs. den tilgængelige forbrugsmængde, været relativt stabil. De sidste par år ses dog en faldende tendens. Forskellen fra før til nu er, at forbrugsmønstret er ændret, så vi i dag får mere sukker fra læskedrikke og slik, mens vi tidligere fik sukkeret fra desserter og bagværk. I dag kommer hovedparten (ca. 80 %) af sukkeret fra industrielle fødevarer, mens andelen af sukker i færdigvarer kun udgjorde ca. 35 % for 40 år siden. I dag er forbruget på omkring 40 kg pr. person pr. år. Se figur 1.



    Men det faktiske indtag vurderes til under 30 kg pr. person pr. år, blandt andet pga. af svind i fødevarekæden. Man skal dog være opmærksom på, at det er gennemsnitsværdier. Forbruget er ikke jævnt fordelt. Der er grupper, specielt blandt børn og unge, som har et større sukkerindtag end andre. Se tabel 1.



    Svind i fødevarekæden
    For at få overblik over, hvor meget sukker vi reelt forbruger, skal der imidlertid tages højde for svind og for det sukker, der anvendes på anden vis. Der kan være svind i flere led – industri, butik og i hjemmet. Sukkersvindet i fødevareindustrien er relativt lavt, måske et par procent af det sukker, som købes. Svind i butikkerne skyldes bl.a., at brød, kager, is og desserter og andre sukkerholdige produkter kasseres, fordi de ikke er blevet solgt inden for deres holdbarhedsdato. Andet svind skyldes kassering af madrester i restauranter, caféer og private hjem. Der findes ingen svenske opgørelser over svind, men det samlede gennemsnitlige svind for hele fødevareforsyningen er ifølge danske undersøgelser 20 % af energien i den mad, der er til rådighed for forbrug(5). Svindet af sukker er sandsynligvis større pga. sukkerets egenskab som substrat i gæringsprocessen ved brødbagning og vinfremstilling og som konserveringsmiddel i lage, der smides ud. En amerikansk undersøgelse viser et svind på ca. 30 % af den producerede mængde(6).

    Forskelle i beregninger
    Der er således stor forskel på det anslåede sukkerindtag vurderet ud fra kostundersøgelser og forsyningsstatistikker(7). F.eks. viser den danske kostundersøgelse i 2000/01(8) en gennemsnitlig selvrapporteret sukkerindtagelse på ca. 50 gram pr. dag, mens den mængde, der ifølge forsyningsstatistikken var til rådighed i 2001, var ca. det dobbelte (97 gram)(9). Sukkerindtaget målt i procent af energiindtaget har, ifølge nationale kostundersøgelser, også været relativt stabilt de seneste årtier. Hverken sukkerindtaget eller forbruget er øget. Det er gennemsnitsværdier. Der kan derimod være sket en forskydning mellem aldersgrupperne i befolkningen.

    Mærkning af sødede fødevarer
    For at skelne de let/usødede alternativer fra andre produkter er det blevet almindeligt med en tydelig mærkning af sukkerindholdet. Udover næringsdeklarationer forekommer symboler og udsagn, som f.eks. "usødede" og ”lavt sukkerindhold", men et reduceret sukkerindhold indebærer nødvendigvis ikke, at energiindholdet i produktet er reduceret. Tit er energiindholdet det samme eller højere i sukkerreducerede produkter. I dag har vi et stort udbud af produkter med varierende indhold af tilsat sukker eller andre sukkerarter. Det er godt, da det giver forbrugerne en valgmulighed. Det bliver samtidigt også sværere at lave kostundersøgelser. For at gøre det lettere for forbrugerne burde man mærke fødevarerne med det totale tilsatte sukkerindhold. Som det er i dag, er det svært som forbruger at vurdere, hvor stor andelen af naturligt respektivt tilsat sukker er i blandede fødevarer. Det ville også være ønskværdigt, hvis der fandtes angivelser af tilsat sukkermængde for de fødevarer, som er registreret i de nordiske landes fødevaredatabaser.

    Konklusion
    Forsyningsstatistikken viser, at sukkerforbruget har været relativt stabilt gennem flere årtier med en faldende tendens inden for de sidste par år. Kostundersøgelser anslår et lavere sukkerforbrug end forsyningsstatistikken. Fødevaresvind forklarer en stor del af forskellen mellem forsyningsstatistikken og kostundersøgelser, men det faktiske sukkerindtag pr. person pr. år. ligger sandsynligvis et sted mellem forsyningsstatistikken og kostundersøgelserne, eftersom sukker indgår i produkter som i nogen udstrækning underrapporteres i kostundersøgelser.


    Referencer
    1. Krebs-Smith SM, Graubard BI, Kahle LL et al: Low energy reporters vs others: a comparison of reported food intakes. Eur J Clin Nutr. 2000;54:281-7.

    2. Basiotis et al. Consumption of food group servings: people's perceptions vs. reality.Washington DC. USDA, Center for Nutrition Policy and Promotion 2000.

    3. Heitmann BL, Lissner L. Dietary underreporting by obese individuals – is it specific or non-specific? BMJ 1995;311:986-989.

    4. Tasevska M, Runswick SA,TcTaggart A, Bingham SA. Urinary Sucrose and Fructose as Biomarkers for Sugar Consumption. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev 2005;14:1287-1294.

    5. Fagt S, Matthiessen J,Trolle E et al. 1. Forsyningen af fødevarer 1955-1999. Udviklingen i danskernes kost – forbrug, indkøb og vaner. FødevareRapport 2001:10. Fødevaredirektoratet, 2001.

    6. Kantor L. S. A Dietary Assessment of the U.S. Food Supply. Comparing Per Capita Food Consumption with Food Guide Pyramid Serving Recommendations 1998 Food and Rural Economics Division, Economics Research Service, U.S. Department of Agriculture Agricultural Economic Report no. 772.

    7. Mølgaard C, Andersen NL, Barkholt V et al. Sukkers sundhedsmæssige betydning. Publikation nr. 33. Søborg: Ernæringsrådet, 2003:1-110.

    8. Fagt S, Matthiessen J,Trolle E, et al. 2. Danskernes kostvaner 2000-2001. Udviklingen i danskernes kost – forbrug, indkøb og vaner. Fødevarerapport 2002:10, Fødevaredirektoratet 2002.

    9. Danmarks statistik, Danmark.

    10. Lyhennelmä julkaisusta Satu Männistö, Marja-Leena Ovaskainen ja Liisa Valsta, toim.The National FINDIET 2002 Study. National Public Health Institute, Helsinki 2003.

    11. Talvia S, Lagström H, Räsänen M et al. A Randomized Intervention Since Infancy to Reduce Intake of Saturated Fat. Arch Pediatr Adolesc Med. 2004;158:41-47.

    12. Johansson L, Solvoll K. Norkost 1997. Statens råd for ernæring og fysisk aktivitet, Oslo 1999.

    13. Øverby NC, Andersen LF. Ungkost 2000. Landsomfattende kostholdsundersøkelse blant elever i 4.- og 8. klasse i Norge. Social- og helsedirektoratet, Oslo 2002.

    14. Becker W, Pearson M. Riksmaten 1997-98. Kostvanor och näringsintag i Sverige. Metod. - och resultatanalys. Livsmedelsverket Uppsala 2002.

    15. Becker W. Befolkningens kostvanor och näringsintag i Sverige 1989: metod- och. resultatanalys. Statens Livsmedelsverk 1994.
  • Tidskriftet

    Nr. 2 - 2014 - Præference for sødme

    Indholdet i dette nummer:

    • Alle holder af sødme – hvor meget afhænger af kulturelt tilhørsforhold, arv og demografi
    • Uvidenheden breder sig
    • Danskernes bekymringer om sundhed

    Bestil og download PDF

    Abonner

    Tidsskriftet Perspektiv
    Nyhedsbrev

    Begge abonnementer er gratis.