Perspektiv

Information om sukker og ernæring

Danskernes indtag af vitaminer og mineraler

Af Lone Banke Rasmussen, ph.d., seniorforsker, Afd. for Ernæring, DTU-Fødevareinstituttet, København.

Generelt ligger danskernes indtag af vitaminer og mineraler tæt på eller over det anbefalede indtag. Især indtaget af folat og vitamin C er steget gennem de seneste år. Spiser man varieret og får tilstrækkeligt med energi, vil langt de fleste få dækket deres behov for vitaminer og mineraler.

Indtagelsen af vitaminer og mineraler i Danmark undersøges jævnligt i landsdækkende kostundersøgelser. De senest publicerede data er indsamlet i perioden 2000-2004(1).

Indtagelsen af vitaminer og mineraler gennem kosten hos voksne i forhold til det anbefalede ses i tabel 1 og hos børn i tabel 2. Generelt ligger indtagelsen af mikronæringsstoffer tæt på eller over planlægningsnormen (anbefalet indtag(1)). For vitaminerne A, riboflavin, niacin og B12 samt mineralerne kalcium, fosfor og jod er indtaget rigeligt. Indtaget er på et acceptabelt niveau for vitaminerne E, thiamin, B6, folat og C samt mineralerne magnesium, zink, selen og kalium. D-vitaminindholdet i kosten er generelt lavt, og indholdet af jern er under det anbefalede for kvinder i den fertile alder.


1. Definition af begreberne anbefalet indtag (RI), gennemsnitligt behov (AR) og nedre grænse for indtag (LI)17: Anbefalet indtag beregnes som gennemsnitligt behov plus 2 standardafvigelser. Gennemsnitligt behov er det indtag, som opfylder behovet hos 50 % af den raske befolkning i en alders- og kønsgruppe.AR bruges til at vurdere tilstrækkeligheden af et indtag i en befolkningsgruppe, mens RI er det indtag, som opfylder behovet hos næsten alle personer i en befolkningsgruppe. Derudover findes begrebet nedre grænse for indtag (LI), som refererer til det niveau, under hvilket et indtag kan være utilstrækkeligt og kan medføre mangelsymptomer hos visse individer.


Fra 1995, hvor der også blev udført en landsdækkende kostundersøgelse, og frem til 2000-2002 er der kun sket mindre ændringer i danskernes mikronæringsstofindtagelse(2). Den mest markante ændring er sket i jodindtagelsen, som er steget væsentligt, primært pga. jodberigelsen, se nedenfor. Indtaget af folat og C-vitamin er steget 20-48 %. Dette skyldes, at danskernes indtag af frugt og grøntsager er steget. Der er ikke sket større fald i indtagelsen af nogen næringsstoffer. Ved sammenligning af de to kostundersøgelser vil man dog se et fald i vitamin A-indtagelsen. Dette skyldes ikke ændret indtag, men at måden, som vitamin A-indholdet i fødevarer beregnes på, er blevet ændret. Således beregnes A-vitaminaktiviteten af β-caroten nu som 1/12 mod tidligere 1/6.

Spiser man nogenlunde varieret, og får man tilstrækkeligt med energi, vil der ikke være problemer med at få tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler, med undtagelse af de to ovennævnte. Ved sammenligning af de nedre indtag (5 percentilen) med det gennemsnitlige behov, ses det, at der for en del af næringsstofferne er visse personer, som har et indtag under det gennemsnitlige behov. For en del af disse personer vil den lave indtagelse skyldes underrapportering og ikke et reelt lavt indtag.

Kostundersøgelser i de øvrige nordiske lande(3, 4, 5) er blevet foretaget under anvendelse af tre forskellige metoder. Dette samt eventuelle forskelle i fødevaredatabaserne, som ligger til grund for beregningerne, gør det vanskeligt at sammenligne indtaget af mikronæringsstoffer landene imellem. I store træk er der ikke forskelle i mikronæringsstofindtagelsen i de fire lande. Jernindtagelsen hos kvinder og D-vitaminindtagelsen hos alle er under det anbefalede i alle landene, mens indtagelsen af øvrige mikronæringsstoffer generelt er tilfredsstillende.

Brug af kosttilskud udbredt
Brug af kosttilskud er meget udbredt i den danske befolkning, således tager omkring 60 % af kvinderne og 50 % af mændene kosttilskud(1). Brugen af kosttilskud er højest hos børn op til 11 år, lavest hos teenagere og stiger derefter med stigende alder. En stor del af de kosttilskud, der indtages, er almindelige multivitamin-mineraltabletter. Medregnes mikronæringsstofindtagelsen fra disse kosttilskud, er den mediane indtagelse af alle vitaminer og mineraler, undtagen D-vitamin, høj for både mænd og kvinder.

Sammenlignes mikronæringsstofindtagelsen fra kosten hos dem, der tager kosttilskud, med dem, som ikke tager kosttilskud, ses generelt en lidt højere indtagelse hos de voksne, der tager kosttilskud end hos dem, der ikke gør(1, 6). Det vil sige, at det er dem, der i forvejen har den mest lødige kost og altså det mindste behov, der tager kosttilskud. Denne forskel ses ikke hos børn(1) og unge (upublicerede resultater). Ser man på gruppen, der ikke tager kosttilskud, er næringsstofindtagelsen dog også hos denne gruppe generelt over det gennemsnitlige behov (AR)(1).


Lav indtagelse af visse mikronæringsstoffer

Indtagelsen af D-vitamin er klart under det anbefalede i Danmark. Da vi får hovedparten af vores D-vitamin via sollyset, er en lav indtagelse ikke nødvendigvis lig med mangel på dette lidt specielle vitamin. D-vitaminstatus kan vurderes ved at måle indholdet af 25-hydroxyvitamin D i blodet. I Danmark er den officielle grænse for mangel en koncentration af 25-hydroxyvitamin D i blodet på under 50 nmol/l. Lægges denne grænseværdi til grund, lider ca. 70 % af danskerne af D-vitaminmangel i vinterhalvåret (upublicerede resultater).

Der har gennem de seneste år været skrevet meget om D-vitamin. Lav D-vitaminstatus er sat i forbindelse med øget risiko for en række sygdomme. Der er imidlertid mange uafklarede spørgsmål vedrørende D-vitamin. Der har været udført meget få randomiserede studier angående D-vitamintilskuds forebyggende effekt over for forskellige sygdomme, og der er derfor meget få håndfaste beviser for D-vitamins mulige sygdomsforebyggende egenskaber. Mest veldokumentet er, at D-vitamintilskud i kombination med et kalciumtilskud nedsætter risikoen for faldulykker hos ældre og for osteoporose(7).

I Danmark anbefales D-vitamintilskud til ældre og til mørklødede indvandrere samt andre, som ikke får ret meget sol, samt til spædbørn(7). D-vitamin-berigelse diskuteres. I øjeblikket er der få produkter, som beriges frivilligt, f.eks. visse margariner. De eksisterende anbefalinger diskuteres nu i en arbejdsgruppe, som forventer at afslutte sit arbejde den 1. maj 2010.

Lav D-vitaminindtagelse og lav D-vitaminstatus er udbredt i alle de europæiske lande. I Sverige er det obligatorisk at berige margarine, og siden 2007 også mælk, med D-vitamin. I Finland er det ligeledes obligatorisk at berige mælk og margarine med D-vitamin, mens det i Norge er frivilligt.

Målrettet berigelse med jod
Et andet næringsstof, som danskerne tidligere havde mangel på, er jod. Før 1998 var jodindtagelsen generelt lav, hvilket gav sig udslag i en høj forekomst af struma (forstørret skjoldbruskkirtel) og stofskiftesygdomme. På denne baggrund blev det besluttet at indføre berigelse med jod.
Jodberigelsen startede som frivillig berigelse af alt salt i 1998, men blev i 2000 ændret til en obligatorisk berigelse af husholdningssalt samt salt til brug ved brødfremstilling. Inden berigelsen blev introduceret, blev der gennemført en større undersøgelse af jodindtagelsen, vurderet ved udskillelsen i urinen samt ved hjælp af fødevarefrekvensspørgeskema. Derudover blev skjoldbrusk-kirtlens størrelse, stofskiftehormoner m.m. målt(8, 9).

Dette har gjort det muligt at følge effekten af jodberigelsen. Efter jodberigelsen er jodindtagelsen steget med ca. 50 µg pr. dag, så indtagelsen nu er omkring det anbefalede(10). Samtidig er skjoldbruskkirtlens størrelse blevet mindre, og færre har forstørret skjoldbruskkirtel(11). Jodberigelsen medførte en midlertidig, mindre stigning i forekomsten af hyperthyreose (for højt stofskifte), men denne stigning blev efterfulgt af et fald, så forekomsten nu er lavere end før jodberigelsen(12).

Ligeledes er der set en mindre stigning i forekomsten af hypothyreose (for lavt stofskifte), men samlet set er forekomsten af hypothyreose lav i Danmark. Det forventes, at der vil gå en generation, før man ser den fulde effekt af jodberigelsen, ligesom effekten er afhængig af, at det meste salt fortsat beriges med jod. Det er kun obligatorisk at berige salt fremstillet i Danmark, derfor kan man godt finde ikke-beriget husholdningssalt i butikkerne. Ligeledes er det obligatorisk at berige brød fremstillet i Danmark, mens importeret brød ikke skal beriges.
Jodberigelse af salt bruges i mange lande, og Danmark var det sidste europæiske land, der indførte jodberiget salt. Det er dog langt fra alle lande, hvor jodberigelsen har været så målrettet som i Danmark. I Norge beriges husholdningssalt kun med 5 µg/g, mens mængden i Danmark er 13 µg/g og i Sverige fås salt med 40-70 µg jod pr. g salt.

For lavt indtag af jern hos fertile kvinder
Hos fertile kvinder er indtagelsen af jern stort set hos alle under det anbefalede, mens jernindtagelsen også er lav hos en del unge. Jernmangel ses hos 2-4 % af de fertile kvinder(13). I et udkast til en rapport fra den engelske Scientific Advisory Committee on Nutrition stilles der spørgsmålstegn ved jernanbefalingen, da jernstatus i blodet hos de fleste er tilfredsstillende trods indtag under det anbefalede. Endvidere har studier ikke vist særlig god overensstemmelse mellem jernindtagelsen, herunder jerntilskud, og jernstatus. I Danmark anbefales det ikke at tage jerntilskud, medmindre en blodprøve har vist jernmangel eller lave jerndepoter.

Tilstrækkeligt folat fra kosten
Generelt får danskerne tilstrækkeligt folat fra kosten. Kvinder, som ønsker at blive gravide, anbefales et tilskud på 400 µg folsyre dagligt ud over indtaget fra kosten for at nedsætte risikoen for at blive gravid med et foster med en neuralrørsdefekt. Flere steder i verden er der igangsat obligatorisk berigelse af bl.a. kornprodukter med folsyre for at nedsætte denne risiko. Det gælder dog ingen europæiske lande, selvom det har været diskuteret i flere lande, herunder Danmark, Norge og Sverige.

Man har tidligere haft en forventning om, at folsyre kunne nedsætte risikoen for hjerte-kar-sygdomme, da et tilskud af folsyre nedsætter mængden af homocystein i blodet. Homocystein menes at være en risikofaktor for hjerte-kar-sygdomme. Imidlertid har de fleste randomiserede undersøgelser, som er blevet publiceret de seneste år, ikke kunnet finde en beskyttende effekt af folsyretilskud på hjerte-kar-sygdomme. Derudover er der en mistanke om, at en øget folsyreindtagelse (ikke folat fra kosten – kun den syntetiske folsyre) kan øge risikoen for især tarmkræft(14, 15). Dette er årsagen til, at man har valgt ikke at igangsætte obligatorisk folsyreberigelse i f.eks. Irland og England, som det ellers var planen. I flere lande, dog ikke Danmark, findes allerede en del produkter, som producenterne selv har valgt at berige med folsyre.

Som i de fleste europæiske lande, herunder de nordiske, anbefales kvinder, der planlægger at blive gravide, fortsat et tilskud på 400 µg folsyre dagligt fra graviditeten planlægges til graviditetens 12. uge. Det er dog kun en mindre del af kvinderne, som følger denne anbefaling. En undersøgelse har således vist, at kun 13 % af de danske kvinder fulgte anbefalingen i perioden november 2000 til februar 2002(16).

Kosttilskud kan betyde for højt indtag
Indtagelsen af mikronæringsstoffer kan både være for lav og for høj. Ser man kun på kostens indhold af mikronæringsstoffer, er der ingen problemer med for højt indtag, men pga. den udbredte brug af kosttilskud kan indtagelsen af visse næringsstoffer for visse grupper godt overskride den øvre tolerable grænse for indtag (UL).

Dette vil især gælde, hvis man tager store doser af enkelte næringsstoffer. Generelt er der dog ingen problemer for voksne, men en del børn, som tager kosttilskud, har en høj indtagelse i forhold til den øvre grænse for indtag (UL). Således overskrider 36-86 % af børnene i 4-6-års-alderen UL for vitamin A, jern og/eller zink(1). Hvorvidt dette udgør et egentligt problem er vanskeligt at sige, da fastlæggelsen af UL for børn hviler på et løst grundlag grundet de meget få undersøgelser der er foretaget i denne gruppe.

Referencer:
1. Spagner C. The contribution of micronutrients from dietary supplements to the total intake of vitamins and minerals in the Danish population. Master thesis, Faculty of Life Sciences, University of Copenhagen and National Food Institute, Technical University of Denmark, Copenhagen 2007.
2. Lyhne N, Christensen T, Groth MV et al. Danskernes kostvaner 2000-2002.
Hovedresultater. Danmarks Fødevareforskning, Afd. for Ernæring, Søborg 2005.
3. Kostvanor och näringsintag i Sverige. Riksmaten 1997-98. Livsmedelsverket 2002.
4. Norkost 1997. Statens Råd for Ernæring og Fysisk Aktivitet, Norge. Rapport nr. 2, 1999.
5. The National FINDIET 2007 Survey. National Public Health Institute, Helsinki, Finland 2008.
6. Knudsen VK. Brug af kosttilskud i Danmark. Specialerapport, Forskningsinstitut for Human Ernæring, KVL, 2000.
7. Mejborn H, Brot C, Hansen HB et al. D-vitaminstatus i den danske befolkning bør forbedres. Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning 2004. DFVF Publikation nr. 1.
8. Knudsen N, Bülow I, Jørgensen T et al. Goitre prevalence and thyroid abnormalities at ultrasonography. A comparative epidemiological study in two regions with slightly different iodine status.
Clin Endocrinol 2000;53:479-485.
9. Rasmussen LB, Ovesen L, Bülow Pedersen et al. Dietary iodine intake and urinary iodine excretion in a Danish population: effect of geography, supplements and food choice. Br J Nutrition 2002;87:61-69.
10. Rasmussen LB, Carlé A, Jørgensen T et al. Iodine intake before and after mandatory iodization in Denmark: results from the Danish investigation of iodine intake and thyroid diseases (DanThyr) study.
Br J Nutr 2008;100:166-173.
11. Vejbjerg P, Knudsen N, Perrild H et al. Effect of a mandatory iodization program on thyroid gland volume base don individuals age, gender, and preceding severity of dietary iodine deficiency: a prospective, population-based study. J Clin Endocrinol Metab 2007;92:1397-1401.
12. Cerquiera C, Knudsen N, Ovesen L, Perrild H, Rasmussen LB, Laurberg P, Jørgensen T. Association of iodine fortification with incident use of anti-thyroid medication – a Danish nationwide study.
J Clin Endocrinol Metab 2009, april 14 (epub ahead of print).
13. Fødevaredirektoratet. Jern – bør forsyningen i den danske befolkning forbedres? FødevareRapport 2002:18.
14. Ebbing M, Bønaa KH, Nygård O et al. Treatment with folic acid and vitamin B12 increased cancer incidence, cancer mortality and all-cause mortality in ischemic heart disease patients. Abstract til 7th International Homocysteine Conference 2009.
15. Hirsch S, Sanchez H, Albala C et al. Colon cancer in Chile before and after  the start of the flour fortification program with folic acid.
Eur J Gastroenterolog Hepat 2009 (epub ahead of print).
16. Knudsen VK, Orozova-Bekkevold I, Rasmussen LB, Schow TB, Michaelsen KF, Olsen SF. Low conpliance with recommendations on folic acid use in relation to pregnancy: Is there a need for fortification? Publ Health Nutr 2004;7:843-50.
17. Nordic Nutrition Recommendation 2004, Nordic Council of Ministers, Nord 2004:13