Glykæmisk indeks

Glykæmisk indeks (GI) er et udtryk for blodsukkerets respons på indtagelse af et levnedsmiddel i forhold til responsen på et referencemåltid. GI er således en måde at rangordne fødevarer efter blodsukkerresponsen. Fødevarer med lavt GI kaldes langsomme, mens fødevarer med højt GI kaldes hurtige.

Der anvendes forskellige referenceværdier for GI. I nogle tilfælde anvendes glukose som referencemåltid, i andre tilfælde hvidt brød. En fødevares GI er ofte angivet som arealet under blodsukkerkurven fra 0 til 3 timer efter indtaget (se figur).





Maltose er det kulhydrat, der giver det størst kendte GI. Det glykæmiske indeks for sukker er større end for spaghetti men mindre end for hvidt brød (se tabel).

Glykæmisk indeks
Udvalgte fødevarer og kulhydrater (se figur).





Kilde: Foster-Powell K, Miller JB (1995)

Udover kulhydratindholdet afhænger det glykæmiske indeks af en række faktorer som partikelstørrelse og -struktur, forarbejdning (eks. varmebehandling) og modningstilstand. Mavesækkens tømningshastighed og spaltningen af fødevaren har også betydning for GI, og fødevarer med et identisk kulhydratindhold kan derfor godt have forskellig GI. Teksturering (som i pasta), intakt botanisk struktur, fermentering og et højt indhold af kostfibre er f.eks. med til at give levnedsmidlet et lavt GI.

Kendskab til det glykæmiske indeks kan hjælpe både sportsfolk og diabetikere. Sportsfolk kan optimere deres præstation ved at indtage lavglykæmiske fødevarer før hård og langvarig træning, og indtage højglykæmiske fødevarer i timerne efter træning, når musklernes kulhydratlagre skal gendannes. For diabetikere kan et kendskab til fødevarers GI bidrage til at opnå en bedre styring af blodsukkeret, og i nogle tilfælde anvender man derfor GI til at uddanne nydiagnosticerede diabetikere til at styre blodsukkeret. Reference

Selvom GI i flere sammenhænge er et anvendeligt redskab, kan det ikke anvendes isoleret, idet hele måltidets sammensætning af næringsstoffer har betydning for blodsukkerresponsen.

Levnedsmidler bør derfor ikke klassificeres som gode eller dårlige udelukkende på baggrund af deres GI, da der kan være en lang række andre ernæringsmæssige fordele og ulemper ved det samlede måltid. Men GI kan være en fordel, når man skal vælge mellem forskellige slags brød, ris, pasta eller kartofler.

Undersøgelser af glykæmisk respons
Hvis stivelse udskiftes med sukker i et morgenmads-cerealie med højt glykæmisk indeks reduceres blodsukker- og insulin-respons. Det viser et studie af 12 raske personer, der i randomiseret rækkefølge indtog tre morgenmadsmåltider med puffede ris med et sukkerindhold på hhv. 0, 21 og 43 g. Reference

Fruktose forbrændes fortrinsvist frem for glukose efter et sukkerrigt måltid, og glukose forbrændes langsommere efter et sukkerrigt måltid end efter et stivelsesrigt måltid. Det viser et britisk overkrydsningsforsøg, hvor 7 raske mænd indtog 3 forskellige testmåltider med mærket kulstof. Reference

Hvis normale individer øger kulhydratindtaget fra 0 til 100 g, øges plasmainsulin-responset med en større hastighed end plasma-glukose-responset. Insulin-responset efter glukose-, sakkarose- eller fruktoseindtag er identiske med det respons, som måtte forventes fra et stivelsesholdig føde med det samme glykæmiske indeks. Reference

Fortynding af flydende kulhydrater ændrer det glykæmiske respons. Således viser et canadisk studie, at 25 g sukker opløst i 200 ml vand giver et lavere glykæmisk respons, end hvis det er opløst i 600 ml vand. Mavesækkens tømningshastighed er muligvis årsagen til denne forskel. Studiet viser også, at glukose har større glykæmisk respons end sukker, som igen har større glykæmisk respons end fruktose. Reference

Kulhydratkilde og -mængde har indflydelse på postprandiel glukose- og insulinrespons hos normale individer. Det viser en canadisk regressionsanalyse af syv raske personers glykæmiske responser på hhv. byg, spaghetti, brød eller kartofler. Reference

En sammenligning af 39 fødevarer med naturligt forekommende sukkerstoffer og tilsat sukker viser, at de fleste fødevarer, der naturligt indeholder sukkerstoffer, ikke har et højt GI. Samtidig viste denne undersøgelse, at der ofte ikke er forskel på responser fra fødevarer, der indeholder tilsat sukker og dem, som indeholder naturligt forekommende sukkerstoffer. Reference

Et svensk studie fra Lund Universitet viser, at der kan være fordele ved at indtage en lavglykæmisk kost. I studiet indtog 10 raske personer enten spaghetti (lav GI) eller hvidt brød (højt GI) til morgenmad, og efter 4 timer indtog forsøgspersonerne en frokost med høj GI. Efter frokost måltes blodglukose, insulin og blodlipider. Den lavglykæmiske morgenmad resulterede i lavere glukose- og insulinrespons og lavere triglycerid-niveau. Studiet viser, at en forbedring i glukosetolerancen og triglyceridniveau kan forekomme i løbet af en enkelt dag. Reference

Et forsøg med glykæmisk indeks og mæthedsfornemmelse viser, at en høj hastighed af stivelsesfordøjelse og høj insulin-respons hænger sammen med en reduktion i mæthedsfornemmelsen. I forsøget gav kogte ris med høj GI dårligere mæthedsfonemmelse end ris med lav GI. Reference

Et australsk studie viser, at partikelstørrelse har afgørende indflydelse på det glykæmiske respons. I studiet testede man 4 formalingsgrader af hvedekorn og fandt, at den mest finkornede type gav højest glykæmisk respons og dårligst mæthedsfornemmelse, mens det omvendte var tilfældet for hele hvedekorn. Forfatterne konkluderer, at forarbejdning af cerealier ikke kun er en determinant for glykæmisk- og insulinrespons, men også har indflydelse på niveauet af postprandiel mæthed. Reference

Anvendelse af glykæmisk indeks er begrænset ved, at en lang række faktorer ud over de enkelte fødevarer influerer på det samlede måltids glykæmiske indeks. Disse faktorer omfatter bl.a. tilberedning, tygningsproces, fiberindhold og -type samt fedt- og proteinindhold.

Diabetes
De to væsentligste diabetes-typer er
- Diabetes mellitus type 1 (IDDM)
- Diabetes mellitus type 2 (NIDDM)

Begge diabetesformer medfører, at diabetikeren har svært ved eller ikke kan regulere sit blodsukker til det optimale niveau, men der er ifølge den videnskabelige litteratur ingen sammenhæng mellem indtag af sukker og udviklingen af diabetes. Reference

I Danmark er der omkring 25-30.000 type 1 diabetikere og 150-175.000 diagnosticerede type 2 diabetikere. Det reelle antal type 2 diabetikere er formodentlig højere. Kilde: www.diabetesforeningen.dk

Diabetes udgør et væsentligt sundhedsproblem og kan være årsag til ben-amputationer, nyresvigt, blindhed og åreforkalkning. Det primære mål for en ernærings-terapi er at normalisere blodglukoseniveauet for på den måde at forhindre følgesygdomme. Dette kan gøres med kulhydratrig kost.

Diabetes mellitus type 1 (IDDM)
Diabetes mellitus type 1 er en insulin-afhængig diabetesform (IDDM = Insulin Dependent Diabetes Mellitus).

IDDM er en autoimmun sygdom, hvor kroppens immunforsvar går til angreb på bugspytkirtlens insulinproducerende celler, beta-cellerne. Personer med IDDM mangler derfor insulin i plasma, og behandling kræver ekstra insulin.

Diabetes mellitus type 2 (NIDDM)
Diabetes mellitus type 2 er en ikke-insulin-afhængig diabetesform (NIDDM = Non-Insulin Dependent Diabetes Mellitus). Risikoen for type 2 diabetes er stærkt forøget blandt overvægtige. Risikoen påvirkes desuden af køn, alder og arv.

Ikke-insulinkrævende diabetes er en betegnelse for flere sygdomme med forskellige årsager og sværhedsgrader. Personer med NIDDM har ofte normale mængder insulin i plasma (i nogle tilfælde endda mere end normalt), og behandling kræver derfor normalt ikke ekstra insulin. NIDDM kan skyldes, at følsomheden overfor insulin i muskel og fedtceller er nedsat.

Forekomsten af NIDDM er væsentlig større blandt overvægtige end blandt normalvægtige. Risikoen for NIDDM forøges kontinuert med stigende BMI (Body Mass Index), viser et kohorte-studie af 113.861 amerikanske kvinder. Reference

Ifølge FAO virker non-stivelses-polysakkarider og kulhydratholdige fødevarer med lavt glykæmisk indeks beskyttende mod udvikling af diabetes, og denne forebyggende effekt er uafhængig af BMI. Reference

De fleste NIDDM-tilfælde kan forebygges med en sundere livsstil, viser Nurses Health Study, hvor 84.941 kvindelige sygeplejersker blev fulgt fra 1980 til 1996. I 1980 var alle raske, mens der i 1996 var 3.300 med diagnosticeret NIDDM. Reference

Undersøgelser af sukker og diabetes
FAO/WHO konkluderer i en gennemgang af publicerede studier, at der ikke er evidens for, at sukrose, andre sukkerarter eller stivelse er direkte involveret i udviklingen af livsstils-sygdomme – herunder diabetes. Reference

Et overkrydsningsforsøg på Sahlgrenska Universitets-hospital i Göteborg viser, at type 2 diabetikere kan forbedre deres glukosetolerance ved at indtage langsomme kulhydrater inden sengetid. I studiet indtog 16 diabetikere enten et majsstivelses-baseret måltid (langsomme kulhydrater) eller hvidt brød (hurtige kulhydrater) kl. 22. Begge måltider indeholdt 0,46 g kulhydrat pr. kg kropsvægt. De langsomme kulhydrater resulterede i 21% reduktion i glykæmisk respons efter morgenmaden. Inden morgenmåltidet var blodets koncentration af glukose, insulin, frie fedtsyrer og laktat identiske. Reference

Ni 11-16 årige med type 1 diabetes indtog i et randomiseret overkrydsningsforsøg to isokaloriske diæter med hhv. 2% og 17% sukrose. 17%-kosten resulterede i lavere glykæmisk respons end 2%-kosten over de 4 timers studie-periode. Blodglukoseresponsen forekom tidligere og var arealmæssigt mindre i den sukkerrige kost. Forfatterne konkluderer, at hvis man erstatter stivelse med moderate sukkermængder, mindskes det glykæmiske respons mellem morgenmad og frokost hos børn, der havde normalt blodsukker før morgenmad. Undersøgelsen modbeviser frygten for ugunstige glykæmiske effekter af sukker og støtter brugen af sukkerholdige fødevarer som en del af en sund kostplan. Reference

Tilsvarende viser et amerikansk interventionsstudie, at sukkersødede cerealier ikke er skadelige for personer med type 1 diabetes. Studiet var et overkrydsningsstudie, hvor 24 personer mellem 14 og 25 år indtog hhv. sødede eller usødede cornflakes. Blodglukoseresponsen viste ingen signifikant forskel for de to typer cornflakes. Forfatterne konkluderer, at forsødede cerealier godt kan bruges i en diabetes-kostplan. Reference

8 raske voksne indtog henholdsvis en sukkerrig eller en stivelsesrig kost (50% af energi) i et randomiseret overkrydsningsforsøg. Blodglukoseprofiler og serum-insulin-koncentrationer gav højere toppe og dybere dyk med den sukkerrige kost, mens den stivelsesrige kost gav det største areal under blodsukkerkurven. Plasma fedtsyrekoncentrationen efter den sukkerrige kost gav en senere postprandiel stigning end efter den stivelsesrige kost. Reference

Undersøgelserne støtter brugen af sukkerholdige fødevarer som en del af en sund kostplan. Sukker bør dog ikke erstatte kostfibre, men kun mættet fedt, idét korttidsforsøg viser, at kostsammensætning med kulhydrat i form af stivelse og kostfibre har en mere gunstig indvirkning på blodlipider og det hæmostatiske system end sukkerrig kost. Reference

Sukker kan have et positivt potentiale i en diabeteskost, fordi det kan hjælpe med at gøre en fedtfattig kost velsmagende og holde fedtenergiprocenten nede. Diabetikere bør dog begrænse indtaget af sukker til moderate mængder fordelt over hele dagen for at opnå god kontrol med blodsukkeret.