Perspektiv

Information om sukker og ernæring

Ernæring og ældre – hvor er vi på vej hen?

Af Inge Tetens, professor i ældreernæring og centerleder og Simon Rønnow Schacht, forskningsassistent; Livskraft – Center for gode ældreliv, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet.

Ældre i dag har fået en mere aktiv og sund livsstil end tidligere. Denne artikel har fokus på de yngre ældre personer på 65 år og derover, der er mindre belastede af sygdomme og funktionstab end ældre svækkede personer.

Der bliver flere og flere ældre i fremtiden. Ældre vil i de kommende årtier opleve en stigende levealder og udgøre en større andel af befolkningen. Ifølge Danmarks Statistik vil den største stigning i befolkningstilvæksten ske blandt de ældste ældre.

En befolkningsfremskrivning viser, at andelen af ældre i alderen 65-79 år stiger med 7 % i løbet af de næste 10 år, mens der for ældre i alderen 80+ vil ske en stigning på hele 58 % i samme periode(1). Lignende stigninger forventes i den del af verden, vi sædvanligvis sammenligner os med (se figur).

Se figur: Befolkningspyramider for Danmark 1980, 2015 og 2050

Kilde: Gengivet med tilladelse fra
www.populationpyramid.net. Baseret på data fra United Nations, Department of Economic and Social Affairs, Population Prospects
http://esa.un.org//wpp/


Gruppen af ældre er meget heterogen, hvad angår helbred og funktionsevne. Der findes ingen entydig aldersmæssig afgrænsning af ældregruppen. Nye data fra Den Danske Ældredatabase med mere end 10.000 respondenter i alderen 52-97 år viser, at Danmark har en stor ældrepopulation, som har et godt helbred, god fysisk funktionsevne, og som trives(2). Data indsamlet om ældre voksne i løbet af perioden 1997-2017 viser, at ældre i dag har fået en mere aktiv og sund livsstil end tidligere.

Denne artikel har fokus på de yngre ældre, her defineret som personer på 65 år og derover, der er mindre belastede af sygdomme og funktionstab end ældre svækkede personer.

Fysiolologiske ændringer
I takt med en stigende alder sker der en række fysiologiske forandringer i kroppen, som har betydning for aldersrelaterede livsstilsbetingede sygdomme, næringsstofbehov og måltidsvaner.

Kroppen ændrer form og sammensætning. Ændringerne omfatter tab af muskel- og knoglemasse, tab af muskel- og knoglestyrke og en øget fedtakkumulation. Samtidig falder væskeindholdet i kroppen. Disse kropslige ændringer spiller en stor rolle for behovet for energi og næringsstoffer tillige med, at aldring er kendetegnet ved et faldende fysisk aktivitetsniveau.

Appetitten falder med alderen. Appetitreguleringen bliver mindre følsom(3), og hvis en mindsket appetit følges med dårlig tandstatus, der ofte er forbundet med aldring, kan dette tilsammen medføre nedsat lyst og evne til at spise og dermed øget risiko for vægttab. Omvendt går det, hvis appetitten bibeholdes uden at blive tilpasset det mindre energibehov, der følger med reduceret fysisk aktivitet. Lugtesansen bliver også dårligere med alderen, hvilket også kan have stor betydning for appetit og madglæde(4).

Aldersrelaterede helbredsmæssige udfordringer
Risikoen for kroniske sygdomme ændrer sig med alderen. Ifølge Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil fra 2017 – lever knap halvdelen af alle danskere på 65 år og derover med en kronisk sygdom(5). De såkaldte livsstilssygdomme (overvægt, forhøjet blodtryk, hjerter-kar-sygdomme, type 2-diabetes) og overvægt får med alderen følgeskab af specifikke aldersrelaterede helbredsmæssige udfordringer som sarkopeni, osteoporose, svækkelse af mentale funktioner og immunforsvar(6). Nedenfor beskrives de udfordringer, hvor ernæring har en veldokumenteret rolle, mens næringsstoffers sammenhænge med de øvrige stadig mangler at blive yderligere belyst.

Sarkopeni er en samlet betegnelse for det aldersrelaterede tab af muskelmasse og muskelstyrke, der fører til nedsat funktionsevne med øget risiko for fald og en overordnet nedsat livskvalitet til følge(7). Tab af muskelmasse er uundgåeligt med alderen, men tabet fremskyndes af fysisk inaktivitet, et lavt proteinindtag fra kosten og sygdom. De aldersrelaterede ændringer i proteinomsætningen fremhæves som argument for et højere proteinindtag blandt ældre i forhold til yngre(8). Flere igangværende studier, herunder(9), undersøger det optimale proteinindtag blandt ældre i relation til fysisk aktivitet og muskelfunktion.

Osteoporose, der er bedre kendt som knogleskørhed, er en tilstand, hvor både knoglemasse og knoglestyrke er nedsat i en sådan grad, at der kan opstå brud ved selv beskedne belastninger. Der er adskillige risikofaktorer for at udvikle osteoporose, herunder køn, alder, arvelig disposition og lav fysisk aktivitet og rygning. Blandt de kostrelaterede faktorer er et tilstrækkeligt indtag af D-vitamin og calcium nødvendigt for at opretholde stærke knogler(10).

Overvægt og svær overvægt blandt ældre er en stigende helbredsmæssig udfordring. I den seneste nationale sundhedsprofil blev omkring to tredjedele af danske mænd og halvdelen af danske kvinder over 65 år karakteriseret som overvægtige eller svært overvægtige(5). Årsagen til udvikling af overvægt og svær overvægt er kompleks og omfatter både individuelle og samfundsmæssige faktorer. Energiindtaget har en central rolle.

Specifikke næringsstofanbefalinger for ældre
De nordiske lande udarbejder de Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNR) i fællesskab, og den seneste opdatering af NNR skete i 2014 ved publicering af NNR2012(11). NNR benyttes som basis for de nationale anbefalinger. I NNR benyttes en opdeling af ældre i aldersgrupper på hhv. 61-74 år og 75 år og derover, mens anbefalingerne i Danmark deles ved de 65-årige og i særlige tilfælde ved de 70-årige som beskrevet nedenfor.

Nedenfor beskrives også de næringsstoffer, hvor der er specifikke anbefalinger for de ældre baseret på den eksisterende videnskabelige dokumentation for sammenhænge med de aldersrelaterede helbredsmæssige udfordringer.

Energi
Kroppens totale energiomsætning og dermed energibehov falder med alderen som følge af ændringer i kropssammensætning, herunder specielt tabet af muskelmasse og nedsat fysisk aktivitet(11). Ved et lavt energiindtag (defineret som under 8 MJ/dag) øges risikoen for, at indtaget af vitaminer og mineraler er utilstrækkeligt til at dække behovet. Dette betyder, at der bør være særligt fokus på at sikre en høj næringsstoftæthed i kosten til ældre med et lavt energiindtag.

Protein
Proteinanbefalingen til ældre på 65 år og derover blev i NNR2014 hævet fra det daværende 10-12 % af det daglige indtag af energi til det nuværende 15-20 %(11). Dette indtag svarer til et indtag på 1,2-1,5 g protein/kg kropsvægt per dag.

D-vitamin
D-vitamin-anbefalingen i NNR for personer i alderen 61-74 år er på 10 µg D-vitamin per dag som for andre aldersgrupper, mens den for personer på 75 år og derover er på 20 µg D-vitamin per dag(11). I Danmark anbefales personer over 70 år at tage et dagligt tilskud på 20 µg D-vitamin kombineret med 800-1000 mg calcium (https://www.sst.dk/da/sundhed-og-livsstil/ernaering/d-vitamin).

Hvilke måltidsvaner har ældre danskere?
I Danmark har vi oplysninger om mad og måltidsvaner blandt ældre hjemmeboende fra den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet (DANSDA). Rapporten, der er baseret på data indhentet i 2011-2013, og som omfatter omkring 1100 mænd og kvinder i alderen 55-75 år, viser, at aldersgruppen 65-75 år overordnet har samme kostvaner, men en mere stille-
siddende adfærd sammenlignet med de 55-65-årige(12).

Kostens proteinindhold hos 75 % af deltagerne ligger inden for det anbefalede interval på 15-20 % af energiindtaget, samtidig med at indtagelsen af fødevarer, der bidrager med ”tomme kalorier” (alkohol, mættet fedt og sukker) er for høj i forhold til de officielle anbefalinger.

Kostkvaliteten blandt mændene, der indgår i undersøgelsen, er generelt dårligere end blandt kvinderne, og den lavere kostkvalitet er mest udbredt blandt kortuddannede og alene-boende samt dem, der ikke har intention om at spise sundt.

Mens over 80 % af de ældre i aldersgruppen 55-75 år har intentioner om at spise sundt, viser rapporten, at intentionen om at spise sundt falder med alderen(12). Dette resultat er i overensstemmelse med resultater fra Danskernes Sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil 2017(5).

Igangværende projekter om ældres måltidsvaner
’Appetit på det gode ældreliv’ er en dansk pilotundersøgelse gennemført ved Livskraft – Center for gode ældreliv om holdninger og hverdagspraksis i forhold til mad og måltider blandt hjemmeboende ældre i aldersgruppen 65-75 år.

Den kvalitative del af undersøgelsen viser, at der er vidt forskellige måder, hvorpå de interviewede engagerer sig i madrelateret hverdagspraksis, og at oplevelsen af det gode måltid varierer meget imellem personer og afhænger af hverdagens ressourcer, den pågældendes livshistorie og identitet samt kroppens behov og begrænsninger(13).

Undersøgelsen afdækker for denne aldersgruppe fire idealtyper i forhold til hverdagens madpraksis, der kan beskrives i fire hovedgrupper. Denne viden vil kunne bruges til at målrette specifikke mad- og måltidsindsatser.

De 4 idealtyper af ældre personer i forhold til hverdagens madpraksis
1) pragmatikere
2) hverdagsgourmeter
3) de uinteresserede
4) de begrænsede og syge

’ELDORADO’ er et større dansk forskningsprojekt, der fokuserer på forebyggelse af underernæring og fremme af trivsel hos ældre i eget hjem ved optimering af madservice (https://eldorado.ku.dk/about/). Projektet er støttet af Innovationsfonden og gennemføres i perioden 2015-2020.

I projektet undersøges bl.a. ældre personers sensoriske præferencer og måltidspræferencer samt disses betydning for accept af nye fødevarer og måltider. De ældres accept af nye retter blev undersøgt blandt 121 hjemmeboende ældre (65+).

Deltagerne smagte gentagne gange en ny ret i form af en majssuppe, og de foreløbige opgørelser viser, at gentagne smagninger af nye retter giver en højere accept målt som et øget indtag. Forskerne betegner mekanismen bag denne ændring i accept af et måltid som en slags ’konditionering’ og fandt altså, at konditioneringsprincippet også gælder for denne gruppe af ældre.

Forskerne fandt også, at suppevarianten med den mest komplekse pynt var mest indbydende. Overordnet viser de foreløbige resultater fra ELDORADO-projektet, at ældre er parate til at spise nye måltider, og at udseendet kan have en betydning for, hvor meget der spises (https://eldorado.ku.dk/documents/nyhedsbreve/eldorado_nyhedsbrev_sommer2017.pdf).

Specifikke kostråd for ældre
Kostråd er generelle retningslinjer for en sund kost, der bygger på den eksisterende videnskabelige dokumentation(14,15). Kostråd benyttes som værktøj for myndigheder til at kommunikere en sund kost. Fødevarestyrelsen offentliggjorde i 2013 de gældende 10 officielle kostråd til den generelle befolkning, og i 2017 fulgte et supplement til borgere over 65 år (https://altomkost.dk/deofficielleanbefalingertilensundlivsstil/saerlige-grupper/personer-over-65-aar/).

Det helt centrale i dette supplement er, at kosten bør suppleres med ekstra proteinholdige fødevarer samt bidrage med tilstrækkeligt D-vitamin og calcium for bedst muligt at bevare muskel- og knoglemasse og funktion, så den ældre derved på længere sigt bevarer førligheden og mindsker risikoen for at falde og brække knoglerne.
Ud over et dagligt tilskud af D-vitamin og calcium til ældre over 70 år anbefales alle ældre personer at dyrke minimum 30 minutters fysisk aktivitet om dagen for at vedligeholde kroppens bevægelighed, styrke, kondition og balanceevne. Se mere om supplement til de officielle kostråd – når du er over 65 år i boksen nedenfor.

For at gøre budskabet om dette supplement til de officielle kostråd til personer over 65 år mere tilgængeligt i forhold til målgruppen er yderligere materiale under udarbejdelse.

Ernæring og ældre – og vejen frem
Den stigende viden om ernæringens betydning for de specifikke aldersrelaterede helbredsmæssige udfordringer for ældre vil fremover blive benyttet i endnu større udstrækning til at understøtte udviklingen af evidensbaserede specifikke næringsstofanbefalinger til ældre.

En af de store udfordringer fremover bliver at omsætte denne viden til praksis i form af kostråd, der kan omsættes til hverdagslivet for ældre. Dette indebærer inddragelse af viden om fysisk aktivitet og socio-økonomiske forhold og om de ældres holdninger og praksis i hverdagen. Når det lykkes, vil gevinsten til gengæld være, at de ekstra leveår, der følger med den stigende levealder, bliver til flere gode leveår for rigtig mange mennesker.

Anbefalinger til raske ældre:

Råd om mad, når du er over 65 år - Supplement til De officielle Kostråd
Du kan selv gøre meget for at bevare det gode helbred længst muligt – også når du har rundet de 65 år. Blandt andet ved at spise sundt og varieret i kombination med en fysisk aktiv hverdag har du en større mulighed for at bevare din muskelstyrke og stærke knogler.
Du kan derfor med fordel følge De officielle Kostråd. Da der for mange sker et fald i aktivitetsniveauet med alderen – og dermed også i energibehovet og for nogen i appetitten – er der dog enkelte ting, som du kan være særligt opmærksom på. Hvis du ikke spiser så meget som tidligere, er det ekstra vigtigt, at den mindre mængde mad giver dig lidt mere protein og den samme mængde vitaminer og mineraler som før. Behovet for vitaminer og mineraler er det samme som tidligere i dit liv, mens behovet for protein er lidt større. Personer, der spiser meget lidt (småtspisende) eller har en sygdom, der stiller andre krav til maden, har særlige behov.

Kilde: Fødevarestyrelsen, ’Råd om mad, når du er over 65 år – Supplement til de officielle Kostråd’. Læs mere på www.altomkost.dk.


Referencer

1. Danmarks Statistik. Markant flere ældre i fremtiden. Nyt fra Danmarks Stat Befolk 2018-2060. 2018;2.
2. Siren A, Larsen MR. Ældres helbred, funktionsevne og livsstil - Analyser på baggrund af Ældredatabasens 5. bølge samt udviklingen mellem 1. og 5. bølge 1997-2017 [Internet]. 2018. 65 p. Available from: www.vive.dk
3. Pilgrim A, Robinson S, Sayer AA, Roberts H. Europe PMC Funders Group An overview of appetite decline in older people. Nurs Older People. 2015;27:29–35.
4. Song X, Giacalone D, Bølling Johansen SM, Frøst MB, Bredie WLP. Changes in orosensory perception related to aging and strategies for counteracting its influence on food preferences among older adults. Trends Food Sci Technol; 2016;53:49–59.
5. Sundhedsstyrelsen. Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2013. København. 2017. p 3-121.
6. Shlisky J, Bloom DE, Beaudreault AR, Tucker KL, Keller HH, Freund-levi Y, Fielding RA, Cheng FW, Jensen GL, Wu D, et al. Nutritional Considerations for Healthy Aging and. Adv Nutr. 2017;8:17–26.
7. Cruz-Jentoft AJ, Baeyens JP, Bauer JM, Boirie Y, Cederholm T, Landi F, Martin FC, Michel JP, Rolland Y, Schneider SM, et al. Sarcopenia: European consensus on definition and diagnosis. Age Ageing. 2010;39:412–23.
8. Bauer J, Biolo G, Cederholm T, Cesari M, Cruz-Jentoft AJ, Morley JE, Phillips S, Sieber C, Stehle P, Teta D, et al. Evidence-based recommendations for optimal dietary protein intake in older people: A position paper from the prot-age study group. J Am Med Dir Assoc [Internet]; 2013;14:542–59.
9. Bechshøft RL, Reitelseder S, Højfeldt G, Castro-Mejía JL, Khakimov B, Ahmad HF Bin, Kjær M, Engelsen SB, Johansen SMB, Rasmussen MA, et al. Counteracting Age-related Loss of Skeletal Muscle Mass: a clinical and ethnological trial on the role of protein supplementation and training load (CALM Intervention Study): study protocol for a randomized controlled trial. Trials; 2016;17:1–17.
10. Lamberg-allardt C, Brustad M, Meyer HE, Steingrimsdottir L. Review for the 5th Edition of the. Food & Nutrition Research. 2013;25:1–31.
11. Nordic Council of Ministers. Nordic Nutrition Recommendations 2012 –Integrating nutrition and physical activity. Nordic Council of Ministers, Copenhagen; 2014.
12. Pedersen AN, Christensen LM, Sørensen MR, Matthiessen J. blandt 55-64-årige og 65-75-årige danskere Kostvaner, sundhedsadfærd og vægtstatus blandt 55-64-årige og 65-75-årige danskere. 2017; Rapport, 1-38. DTU Fødevareinstituttet
13. Christensen BJ, Andersen SS, Holm L, Tetens I. Appetit på det gode ældreliv: Måltider, madglæde og livskvalitet. 2018; Rapport, 1-41. Københavns Universitet.
14. Tetens I, Andersen LB, Astrup A, Mejborn, Ulla Holmboe Gondolf Kjeld H, Marianne UJ, Knudsen VK, Heddie, Schwarz P, Tjønneland A, Trolle E. Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet. 2013; Rapport,1-162 p. DTU Fødevareinstituttet.
15. Bechthold A, Boeing H, Tetens I, Schwingshackl L, Nöthlings U. Perspective: Food-Based Dietary Guidelines in Europe—Scientific Concepts, Current Status, and Perspectives. Adv Nutr [Internet]. 2018;1–17.