Perspektiv

Information om sukker og ernæring

Leksikon

Abdominal fedme

Se bugfedme

Amylopektin

Et forgrenet polysakkarid opbygget af glukoseenheder. Udgør ca. 70-80% af stivelse.

Amylose

Et lineært polysakkarid opbygget af glukoseenheder. Udgør 20-25% af stivelse.

Appetitregulering

De ubevidste homeostatiske mekanismer, der tilpasser indtaget til forbruget.

Autoimmun

Autoimmun reaktion betyder, at immunsystemet angriber sin egen krop.

Basalstofskiftet

Udtryk for den metaboliske omsætning, som er nødvendig for opretholdelse af fundamentale funktioner. På engelsk basal metabolic rate (BMR).

Blodlipider

Se plasmalipider

Blodsukker

Blodets indhold af glukose. Blodsukkerniveauet reguleres af insulin, glukagon og adrenalin.

Blodtryk

Forhøjet blodtryk (hypertension) forekommer, når det systoliske blodtryk er over 140 mm/Hg og det diastoliske blodtryk over 90 mmHg.

BMI

Body Mass Indeks. På dansk kropsmasseindeks. Angiver forholdet mellem højde og vægt. Beregnes som: vægt (kg)/højde(m)2 . Normalvægtsområdet ligger mellem 18,5 og 25.

Bugfedme

Når fedmen er koncentreret omkring maveregionen. Forbundet med øget risiko for  følgesygdomme. Forekommer når talje-hofte ratioen for mænd er over 1,00 og for kvinder over 0,80. Beregnes som: talje (cm)/hofte (cm).

Cerealier

Fællesbetegnelse af fødevarer, som fremstilles af kornarter.

Chylomikroner

Lipoprotein, som er rigt på triglycerider. Dannes i tyndtarmens epithelceller. Transporter kostens fedt fra tarmen til resten af kroppen.

Dextriner

Nedbrydningsprodukt fra stivelse. Består af glukoseenheder.

Diastolisk blodtryk

Blodtrykket, når hjertet er afslappet.

Disakkarid

Kulhydrat bestående af to sakkarid-enheder. F.eks. sukker (sakkarose).

Druesukker

Se glukose

Dyslipidæmi

Uhensigtsmæssig sammensætning af blodlipiderne, f.eks. højt triglyceridindhold samt lavt indhold af HDL

E%

Se energiprocent

Energiomsætning

Kroppens omdannelse af energiholdige næringsstoffer. Den totale energiomsætning inkluderer basalstofskiftet, den fødeinducerede forbrænding samt energiudgiften til muskelarbejde/fysisk aktivitet.

Energiprocent

Angiver hvor stor en procentdel af energien makronæringsstoffet bidrager med. Angives ofte som E%.

Energitæthed

En fødevares energiindhold i forhold til vægten, f.eks. udtrykt ved kJ/100g. Produkter med et højt vandindhold og et lavt indhold af fedt har typisk lav energitæthed.

Enkeltumættet fedt

Fedtsyrer med en enkelt dobbeltbinding. Bør udgøre 10-15E% i den samlede kost.

Fakultativ termogenese

Også kaldet luksusforbrænding. Skyldes en øget aktivitet i det sympatiske nervesystem samt en øget udskillelse af adrenalin i timerne efter indtagelse af energigivende næringsstoffer, specielt kulhydrat.

FAO

Food and Agriculture Organization, FN’s fødevare- og landbrugsorganisation.

Fedtsyrefordeling

Fordelingen af mættede, enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer samt transfedtsyrer.

Fermentering

Gæring.

Flerumættet fedt

Fedtsyrer med to eller flere dobbeltbindinger. Omfatter også de livsnødvendige n-3 og n-6 fedtsyrer. Bør omfatte 5-10E% i den samlede kost.

Fordøjelige kulhydrater

Mono- og disakkarider samt stivelse.

Fruktose

Frugtsukker. Har større sødeevne end både glukose og sakkarose. Monosakkarid som findes i mange planter, især i frugt.

Galaktose

Monosakkarid, der indgår i disakkaridet laktose.

Glukose

Druesukker. Monosakkarid, som findes i de fleste planter.

Glukostatisk teori

En teori, baseret på at appetitten reguleres af blodglukoseniveauet.

Glykogen

Den form, hvorpå kroppen lagrer kulhydrat i muskler og lever

Glykogenostatisk teori

En teori baseret på, at appetitten reguleres af kroppens glykogendepoter, specielt leverens.

Glykæmisk indeks

En rangordning af fødevarers indvirkning på blodsukkeret.

Glykæmisk respons

Blodsukkerets respons på indtagelse af en fødevare. Læs mere om glykæmisk respons

HDL

High Density Lipoprotein. Et af blodets lipoproteiner. Dannes i leveren. Kaldes også for ”det gode kolesterol”, fordi det fjerner kolesterol fra blodbane og celler og på den måde forebygger hjertekarsygdomme.

Homeostase

Mekanisme som sikrer, at organismen opretholder en ligevægtstilstand. F.eks. er den hormonelle regulering af blodsukkeret en homeostatisk mekanisme.

Hydrolyse

Spaltning af et molekyle mens der optages vand.

Hypertension

Se blodtryk

Hæmostatiske system

Sikrer balance i blodet, så blodet ikke størkner i årerne, og forblødninger samtidig forhindres. Systemet spiller en aktiv rolle i udviklingen af blodpropper

Insulinresistens

En tilstand, hvor insulinfølsomheden i kroppen er nedsat. Det fører til for høje insulinniveauer i blodet.

Interventionsstudier

Eksperimentelle undersøgelser, hvor man eksponerer deltagerne for en given ændring i kosten, f.eks. i form af kosttilskud. Af etiske grunde skal eksponeringen antages at have en gavnlig effekt.

Kohortestudie

Et studie, hvor en gruppe individer udvælges.

Kolesteroltal

Et udtryk for blodets koncentration af kolesterol. Måles i mmol/L. Normalværdien er under 5 mmol/L. Forhøjet kolesteroltal er forbundet med øget risiko for hjertekarsygdomme.

Komplekse kulhydrater

Polysakkarider, som kan opdeles yderligere i fordøjelige (stivelse) og ufordøjelige (cellulose, hemicellulose og pektin). Udtrykket anvendes for at differentiere mellem simple kulhydrater (sukker) og andre kulhydrater.

Kontrolleret

Kosten indtages under kontrol. Herved sikres, at det tilsigtede virkelig indtages.

Kostfiber

Den del af fødens plantemateriale, som ikke kan nedbrydes af mave-tarmkanalen. De vigtigste kostfibre omfatter cellulose, hemicellulose, pektin og lignin.

Kropsmasseindeks

Se under BMI

Laktose

Mælkesukker. Disakkarid, opbygget af monosakkariderne galaktose og glukose.

LDL

Low Density Lipoprotein. Et af blodets lipoproteiner. Dannes af rester fra nedbrydningen af VLDL. Har en høj koncentration af kolesterol. LDL menes at transportere kolesterol til de perifere væv. Kaldes også for ”det onde kolesterol”.

Lipoproteiner

Sammensat af fedt og protein. Omfatter VLDL, LDL, HDL og Chylomikroner. Lipoproteinerne står for transporten af fedt i kroppen.

Maltose

Maltsukker. Disakkarid, opbygget af to glukoseenheder.

Modificeret stivelse

Stivelse, der er omdannet, så det får en eller flere fysiske egenskaber, som kan bruges i produktionen af levnedsmidler.

Monosakkarid

Kulhydrat bestående af én sakkarid-enhed. F.eks. glukose eller fruktose.

Mættet fedt

Fedtsyrer som kun indeholder enkeltbindinger. Bør max. udgøre 10E% i den samlede kost. Øger risikoen for udvikling af hjertekarsygdomme.

Non-stivelses polysakkarider

Kostfibre, som bl.a. omfatter cellulose, hemicellulose, pectin og gums

Obligatorisk termogenese

En stigning i basalstofskiftet, som dækker energiforbruget til fordøjelse, absorption, omdannelse og lagring af næringsstoffer.

Observationsstudier

Observerer sammenhænge mellem f.eks. kostvaner og vægt. Svagheden er, at de ikke kan sige noget om årsager.

Oligosakkarid

Kulhydrat bestående af 3-9 sakkarid-enheder.

Opløselige fibre

Fibre, som under fordøjelsen opløses i vand og derved danner en mættende gel. Pektin fra frugt og grønt er et eksempel på en opløselige kostfibre. Man er begyndt at gå bort fra opdelingen, fordi kostfibrenes fysiologiske effekt ikke kun afhænger af opløseligheden.

Plasmalipider

Blodets fedtstoffer. Hovedparten af fedtstofferne transporteres i blodet  som lipoproteiner.

Plasmatriglycerid

Triglycerider i blodets plasma. Plasmatriglycerider består hovedsageligt af VLDL og chylomikroner.

Polymerisering

Dannelse af højmolekylære stoffer, f.eks. polysakkarider.

Polysakkarid

Kulhydrat bestående af over 9 sakkarid-enheder. F.eks. stivelse eller cellulose.

Postprandiel

Efter et måltid. Prandus betyder måltid.

Prospektiv

Fremadskuende undersøgelser

Randomisering

Tilfældig inddeling af forsøgspersoner ved lodtrækning.

Regressions-analyse

Matematisk analyse, der skaber overblik over data.

Resistent stivelse

Stivelse, som passerer tyndtarmen ufordøjet og fermenteres i tyktarmen. Regnes ofte som kostfiber. Indtagelse af resistent stivelse mindsker risikoen for tarmkræft og forbedrer blodlipiderne positivt.

Sakkarid

Kulhydrat bestående af en eller flere monosakkarid-enheder.

Sakkarose

Almindeligt sukker. Disakkarid opbygget af monosakkariderne glukose og fruktose.

Sensorik

Oplevelsen af levnedsmidler via smags-, lugte-, syns- og høresansen.

Simple kulhydrater

Omfatter mono- og disakkarider, f.eks. sukker (sakkarose), maltose, glukose og laktose. Udtrykket anvendes for at adskille sukker fra andre kulhydrater.

Sukker

I daglig tale anvendes ordet ”sukker” synonymt med disakkaridet sakkarose. Kemisk anvendes ordet som fællesbetegnelse for mindre sakkarider bl.a. monosakkarider og disakkarider.

Systolisk blodtryk

Blodtrykket, når hjertet er trukket maksimalt sammen.

Transfedtsyrer

Umættede fedtsyrer som indeholder en eller flere dobbeltbindinger i transposition. Indtag heraf bør begrænses mest muligt, da transfedtsyrer øger risikoen for udviklingen af hjertekarsygdomme.

Ufordøjelige kulhydrater

Oligosakkarider, resistent stivelse, cellulose, hemicellulose, pektin og guargummi.

Uopløselige fibre

Fibre, som kun i lille grad opløses i vand. F.eks. cellulose. Man er begyndt at gå bort fra opdelingen, fordi kostfibrenes effekt ikke kun afhænger af opløseligheden.

VLDL

Very Low Density Lipoprotein. Et af blodets lipoproteiner. Dannes i leveren. Transporterer triglycerider til kroppens væv.