Perspektiv

Information om sukker og ernæring


Det lykkes faktisk for en del at fastholde et opnået vægttab

2017-05-23

I USA dannede man i 1993 Det Nationale Vægtkontrolregister (NWCR) med det formål at skaffe informationer om de mennesker, der har haft held med at fastholde et opnået vægttab og her igennem at afdække mulige strategier, der kan hjælpe andre til at holde et vægttab. I 2004 var knapt 5000 registreret. Betingelsen for at blive optaget i dette register er, at man har fastholdt et vægttab på mindst 13,6 kg. i mindst et år.

Der er nu lavet et 10 års followup studie omfattende 2886 deltagere, heraf 78% kvinder, med en gennemsnitsalder på 48 år. Der er tale om selvrapporterede vægttab og adfærdsændringer. Det gennemsnitlige vægttab var på 31,3 kg. Efter 5 år var det 23,8 kg og efter 10 år 23,1 kg. 87% af deltagerne havde fastholdt et vægttab på mindst 10% efter hhv. 5 og 10 år.

I artiklen refereres til andre studier, der ligeledes peger på, at det er muligt at fastholde et vægttab. Det gælder f.eks. en undersøgelse, der brugte data fra National Health and Nutrition Survey (NHANES). Her var 58% af de 1.300 voksne deltagere i stand til at fastholde et opnået vægttab på mindst 10% de efterfølgende år, og 7% tabte sig yderligere. Et andet studie med voksne med type 2-diabetes, var 42% af 887 i stand til at fastholde et initialt vægttab på mindst 10% i 4 år.

Studiet fra NWCR peger på, at et stort initialt vægttab øger chancen for at fastholde vægttabet. Det samme gælder dem, der var i stand til at fastholde vægttabet i > 2 år. Forbundet med vægtstigning var nedsat fysisk aktivitet, mindre kontrol over, hvad og hvor meget man spiser, mindre hyppig vejning, øget indtagelse af fedt, og disinhibition (tab af kontrol over indtagelsen).

Forfatteren konkluderer, at hovedparten af deltagerne i NWCR fastholdt vægttabet i 10 år. Det er altså muligt at fastholde et opnået vægttab. Men det kræver, at man holder fast i de adfærdsændringer, der førte til vægttabet.

Reference: Thomas JG, Bond DS, Phelan S, Hill JO, Wing RR. Weight-loss maintenance for 10 years in the national weight control registry. Am J Prev Med 2104; 46(1): 17-23.

Tilbage

Abonner

Tidsskriftet Perspektiv
Nyhedsbrev

Begge abonnementer er gratis.

Tidskriftet

Nr. 2 - 2017 - Hjerte-karsygdomme i Norden

Indholdet i dette nummer:

Bestil gratis og download PDF