Information om sukker og ernæring
Vi lever i et miljø med meget stor tilgængelighed af mad. Mad fås i stort set overalt og på alle tider af døgnet og koster ikke særligt meget i forhold til tidligere. Samtidig er der kommet flere og flere forarbejdede madvarer som kiks, kager, slik, morgenmadsprodukter og drikkevarer, madvarer med en høj grad af palatabilitet*. At leve i et såkaldt fedmefremmende miljø kan være en udfordring i forhold til ikke at tage på i vægt. Mange, men ikke alle, er i stand til at bevare en sund vægt, så noget tyder på, at nogle mennesker fristes lettere end andre af de mange madvarer. Måske beror det på forskelle i den måde, vi opfatter og reagerer på mad-cues (dvs. signaler i omverdenen om lækker mad f.eks. duft og syn). Det drejer sig om kognitive processer såvel bevidste som ubevidste. En sådan opmærksomheds-bias kan føre til, at man spiser for meget og øger dermed risikoen for overvægt.
Det kiggede et review fra 2015 nærmere på. Formålet med review’et var at undersøge, om opmærksomhedsbias for mad er specifikt relateret til hhv. overvægt, spiseforstyrrelser (anoreksi og bulimi) og restraint eating (meget restriktiv spisning). Desuden var formålet at undersøge, om den selektive opmærksomhed over for mad er relateret til selve spiseadfærden.
Resultaterne var generelt modstridende, dog mindre mht. restrained eating end med overvægt og spiseforstyrrelser. Det var således ifølge forfatterne ikke muligt at konkludere, om opmærksomhedsbias for mad er specifikt relateret til hhv. overvægt, spiseforstyrrelser og restraint eating. Metodemæssige forskelle kan være med til at forklare de divergerende resultater. Det gælder bl.a., hvordan man måler opmærksomheds-bias, og hvilken kombination af stimuli deltagerne præsenteres for (neutrale, sunde og usunde madvarer).
I studier, hvor man eksperimentelt frembringer ændringer i opmærksomheden over for mad, er dette relateret til ændringer i indtaget. En ændret opmærksomheds-bias henimod eller væk fra bestemte madvarer synes således at føre til hhv. et øget og mindsket indtag. Forfatterne konkluderer, at der er relativ konsistent evidens for, at opmærksomhedsbias over for mad påvirker det efterfølgende indtag. Denne konklusion bygger dog på et beskedent grundlag, nemlig fem studier, hvor af de fleste ikke havde en kontrolgruppe. Yderligere forskning er derfor påkrævet.
Reference: Werthmann J, Jansen A, Roefs A. Worry or craving? A selective review of evidence for food-related attention biases in obese individuals, eating-disorder patients, restrained eaters and healthy samples. Proc Nutr Soc 2015; 74(2): 99-114.
Nr. 2 - 2018 - Ældres mad og sundhed
Indholdet i dette nummer: