Perspektiv

Information om sukker og ernæring


Middelhavskosten betydning for den kognitive sundhed og Alzheimers sygdom

2018-10-30

Et systematisk review fra 2017 gennemgår 31 studier (tværsnitsundersøgelser, kohortestudier og randomiserede, kontrollerede undersøgelser, RCT). Formålet var at analysere virkningen af middelhavskosten på de kognitive funktioner og udvikling af Alzheimers sygdom. Konklusionen er, at middelhavskosten ikke alene beskytter mod kognitiv svækkelse, men også mod at udvikle Alzheimers sygdom. Der kan være flere forklaringer på middelhavskostens mulige beskyttende effekt, bl.a. nedsat risiko for hjertekarsygdomme og et højere indhold af vitaminer, mineraler og antioxidanter bl.a. vitamin B12, folinsyre, D-vitamin, calcium, jod, selen og zink, hvoraf flere er sat i forbindelse med hjernens funktion.

Forfatterne peger på vigtigheden af mere standardiserede metoder herunder kognitive tests og flere studier, der går i dybden, herunder RCT, for at kunne konkludere noget om langtidseffekter og styrken af den eksisterende litteratur.

Reference: Aridi YS, Walker JL, Wright ORL. The association between the Mediterranean dietary pattern and cognitive health: A systematic review. Nutrients 2017; 9(7). Nutrients. 2017 Jun 28;9(7). pii: E674. doi: 10.3390/nu9070674.

Flere tidligere reviews og metaanalyser har vist det samme: Middelhavskost synes at være forbundet med en nedsat risiko for udvikling af kognitiv svækkelse og demens.

Referencer:
Sofi F et al. Accruing evidence on benefits of adherence to the Mediterranean diet on health: an updated systematic review and meta-analysis. Am J Clin Nutr 2010; 92(5): 1189-96.
Lourida I et al. Mediterranean diet, cognitive function and dementia: a systematic review. Epidemilogy 2013; 24(4): 479-89.
Singh B et al. Association of mediterranean diet with mild cognitive impairment and Alzheimer’s disease: a systematic review and meta-analysis. J Alzheimers Dis 2014; 39(2): 271-82.

Tilbage