Kostens betydning for hjertekarsygdom

Kosten påvirker en række betydelige risikofaktorer for hjertekarsygdom, f.eks. plasmalipiderne, det hæmostatiske system, blodtrykket, udviklingen af overvægt og udviklingen af insulinresistens og/eller type 2 diabetes.

Såvel interventions- som observerende undersøgelser giver gode holdepunkter for, at det er muligt at sammensætte en kost, som kan bidrage til forebyggelsen af hjertekarsygdomme. Kosten bør have et højt dagligt indhold af frugt og grønt (500-600 g), 1-2 ugentlige fiskemåltider samt en fedtenergiprocent på max 30. Desuden er der videnskabeligt belæg for at anbefale en kost, der indeholder max 10 energiprocent mættet fedt.

Reference: www.hjerteforeningen.dk
Reference: www.lhl.no

Ved en given kostændring er det karakteristisk, at andre forhold i kosten også påvirkes, og at det derfor kan være vanskeligt at afgøre, hvilken effekt en given ændring i kosten har. Hvis et reduceret indtag af mættet fedt sker på bekostning af et øget indtag af polyumættet fedt, giver det en anden situation, end hvis indtaget af mættet fedt erstattes med kulhydrater. Selvom en kostændring influerer positivt på én risikofaktor, kan den virke negativt på andre, så nettoeffekten på hjertekarsygdom bliver minimal.

De generelle kostanbefalinger, både til befolkningen og flere patientgrupper, lyder på en stor andel fra kulhydrater (55-60% af energien) sammen med et begrænset fedtindtag. For de fleste betyder det, at en del af kostens fedt skal erstattes af kulhydrat. Det er derfor relevant at afklare, om et øget indtag af kulhydrat kan have en ugunstig virkning på risikofaktorerne for hjertekarsygdom. I den forbindelse er det specielt sukker og fruktose, som er blevet mistænkt for at have ugunstig indvirkning på plasmalipiderne.

Studier af kulhydrat og plasmalipider
Korttidsforsøg har indikeret, at kulhydratrig kost bevirker en stigning i blodets triglyceridindhold. Reference

Mange andre faktorer influerer imidlertid også på plasma-triglycerid, f.eks. overvægt, køn, alkoholforbrug og graden af fysisk aktivitet. Hvad angår sukker, så synes virkningen på plasma-triglycerid at være dosisafhængig og overvejende fremkaldt af sukkers fruktoseindhold.

I et nyere amerikansk forsøg testede man under velkontrollerede forhold en kost med hhv. 17 energiprocent fruktose og glukose i seks uger. Hos mænd gav den fruktoserige kost forhøjet triglycerid i løbet af dagen og efter nattens faste, mens der ingen effekt var hos kvinderne. Hos både mænd og kvinder var glukose- og insulinniveauerne lavere om formiddagen på den fruktoserige kost. Reference

I det seks måneder lange CARMEN-studie har man har ikke fundet nogen ugunstig effekt af et øget fruktoseindtag. En forklaring kan dels være at fruktoseindtaget kun udgjorde en tredjedel af niveauet i den amerikanske undersøgelse, dels at der sker en adaption over længere tid. Generelt har CARMEN-studiet ikke fundet bivirkninger med hensyn til blodlipiderne ved at øge kostens indhold af kulhydrat, uanset type, og samtidig sænke fedtindholdet. Reference. Sukkers effekt på plasma-triglycerid aftager tilsyneladende med tiden, og specielt hvis kostændringen bevirker et vægttab, idet vægttab hos overvægtige i sig selv sænker triglyceriderne.

Sukker bør dog ikke erstatte kostfibre, men kun mættet fedt, idet kostsammensætning med kulhydrat i form af stivelse og kostfibre har en mere gunstig indvirkning på både blodlipiderne og det hæmostatiske system end sukkerrig kost i korttidsforsøg. Reference

Der er således ikke entydige resultater, der afdækker kulhydrats betydning for plasmalipiderne. Sukker synes under visse omstændigheder og ved atypisk høj indtagelse at influere på plasmalipiderne i en uhensigtsmæssig retning. Et normalt vestligt sukkerindtag ser dog ikke ud til at have en negativ effekt på plasmalipiderne. Men der er behov for flere velkontrollerede langtidsstudier, hvor kulhydratrig kost testes i forhold til risikofaktorerne for hjertekarsygdomme, for at belyse, hvilke kulhydratrige fødevarer, der er ernæringsmæssigt optimale

Forebyggelse af hjertekarsygdomme er i høj grad identisk med forebyggelse af overvægt. Ifølge FAO bør en forebyggende kost sigte mod et øget indtag af kulhydrater på bekostning af fedt, og for overvægtige er dette særlig vigtigt. Forebyggende kulhydratrige fødevarer er specielt cerealier, grønsager og frugt med højt indhold af non-stivelses polysaccharider. En række studier har vist, at kulhydratrig kost ad libitum jævnført med en fedtrig kost giver vægtreduktion. På baggrund af den tiltagende fedmeepidemi, er der blevet desto mere grund til, at befolkningen øger kostens andel af kulhydrater. Reference