Perspektiv

Information om sukker og ernæring

Spørgsmål og svar


Spørgsmål:
Bliver man overvægtig af sukker?

Svar:
De seneste år forskningsresultater har vist, at sukker ikke har nogen unik rolle i forbindelse med overvægt. Kroppen kan kun lagre en begrænset mængde kulhydrater. Overskud av sukker og andre kulhydrater lagres i første omgang som glykogen i muskler og lever. Overskud af fedt lagres i fedtvævet. Til forskel fra kroppens kulhydratreserver kan fedtet lagres næsten ubegrænset. Men overskud af energi lagres altid som fedt, og dvs. at sukker og andre kulhydrater kan forhindre fedtet i at blive forbrændt, og dermed indirekte medvirke til overvægt.
 



Spørgsmål:
Er der forskel på at indtage sukker på fast eller flydende form?

Svar:
Noget tyder på, at flydende fødevarer ikke giver den samme mæthedsfornemmelse som faste. Det kan føre til passiv over-spisning, og derfor kan man risikere at tage på af at indtage sukker på flydende form. Modsat har faste kulhydrater ad libitum i langtidsforsøg udvist om end lille så en slankende effekt.




Spørgsmål:

Er lysten til sukker medfødt?

Svar:
Ja, det er sandsynligt. En række undersøgelser viser, at sødt beroliger spædbørn. Det er desuden muligt, at trangen til sødt er kroppens signal om, at den har brug for kulhydrater, f.eks. fordi serotoninniveauet er lavt.



Spørgsmål:
Har sukker nogen betydning for udviklingen af hjertekarsygdomme?

Svar:
Nej. Ifølge FAO er sukker ikke direkte involveret i udviklingen af livsstilssygdomme, herunder hjertekarsygdomme.



Spørgsmål:
Hvad er sukkers glykæmiske indeks?

Svar:
Sukkers glykæmiske indeks afhænger af hvilket reference-måltid, man bruger. Med glukose som reference er sukkers glykæmiske indeks 65 og med franskbrød som reference 92.



Spørgsmål:
Hvordan undgår man huller i tænderne?

Svar:
Grundig tandbørstning med fluortandpasta 2 gange daglig er det bedste beskyttelse mod huller i tænderne. Når tænderne børstes fjernes bakteriebelægningerne (plakken). Og derved undgår man, at mundhulens bakterier omdanner kulhydraterne i maden som f.eks. sukkerarter (sukker, frugtsukker og mælkesukker) eller de nedbrydelige kulhydrater (brød, snacks, cerealier eller kogte kartofler og pasta) til syre. Man kan også reducerer risikoen ved at undgå at små spise hele dagen. Huller i tænderne forøges ved dårlig mundhygiejne, hyppigt indtagelse af sukker og levneds-midler som er klæbrige.



Spørgsmål:
Kan sukker omdannes til fedt?

Svar:
Ja. De senere år er det dog blevet klart, at der under normale omstændigheder kun sker en ubetydelig omdannelse af kulhydrat – herunder sukker – til fedt hos mennesker. Det skyldes, at de novo lipogenesen er en så energetisk kostbar proces, at den undertrykkes, når kostens fedtindhold overstiger ca. 20 fedtenergi-procent. Omdannelsen af sukker til fedt skal betragtes som kroppens sidste udvej for at deponere overskydende energi og sker normalt kun ved en isokalorisk overindtagelse af sukker (dvs. overfordring). 1 g overskud af kulhydrat omdannes til 0,4 g krops-fedt, mens 1 g overskud fedt omdannes til 1 g fedt i kroppen.



Spørgsmål:
Kan sukker påvirke sindstilstanden hos mennesker?

Svar:
Serotonin er et signalstof i hjernen, som menes at have betydning for menneskers humør. Moderne antidepressive midler virker bl.a. ved at øge hjernens indhold af serotonin. Dyreforsøg har vist, at kulhydratrige måltider får hjernens serotoninindhold til at stige, men om sukker i sig selv kan påvirke menneskers humør i en positiv retning er endnu ikke afklaret.



Spørgsmål:
Mætter stivelse bedre end sukker?

Svar:
Selvom stivelse og sukker bidrager med samme kalorie-mængde, vil en stivelsesrig kost ofte være mere voluminøs end en sukkerrig kost, og det vil bidrage til en større mæthedsfornemmelse.



Spørgsmål:
Mætter sukker bedre end fedt?

Svar:
I en blandet kost mætter fedt dårligere end både protein og kulhydrat betragtet pr. energienhed (kalorie for kalorie/joule for joule). Protein mætter bedst, herefter kulhydrat og fedt dårligst.



Spørgsmål:
Påvirker sukker tendensen til mælkesyredannelse efter fysisk aktivitet?

Svar:
Ældre teorier peger på, at mælkesyreproduktionen kan mindskes ved at reducere muskelglykogendepoterne, men det er ikke afklaret. Desuden viser undersøgelser, at indtagelse af kulhydrat under træning vil kunne opretholde blodglukoseniveauet og kulhydratforbrændingen og derfor til en vis grad virke besparende på glykogendepoterne.



Spørgsmål:
Øger en sukkerrig kost risikoen for at udvikle diabetes?

Svar:
Nej en række studier viser, at sukker ikke er direkte involveret i udviklingen af diabetes. Indirekte kan et stort indtag af energi dog øge risikoen for at blive overvægtig, og overvægt øger risikoen for at få type 2 diabetes.



Spørgsmål:
Øger et højt sukkerindtag risikoen for mangel på næringsstoffer?

Svar:
Mikronæringsstofmangel opstår oftest ved en ensidig kost. Sukker i sig selv kan ikke give mangel på næringsstoffer, men da sukker ikke indeholder mikronæringsstoffer, bør man ikke erstatte store mængder kalorier i kosten med sukkerkalorier. Myndighederne vurderer, at risikoen for mangel på mikronæringsstoffer over-vejende synes at være relevant for voksne med et lavt energiindtag (<8MJ) samt for børn, og man anbefaler derfor, at denne gruppe højst indtager 10% af energien fra sukker.



Spørgsmål:
Øger et højt sukkerindtag risikoen for, at børn bliver hyperaktive?

Svar:
Nej. En FAO/WHO-gennemgang fra 1998 af flere studier om hyper-aktivitet afviser at sukker har indflydelse på børns opførsel.



Spørgsmål:
Øger et stort forbrug af sukkersødede læskedrikke risikoen for fedme?

Svar:
Det ser ud til, at flydende fødevarer ikke giver samme mætheds-fornemmelse som faste fødevarer. Flydende kulhydrater har i et 10 ugers ad libitum forsøg vist, at forsøgspersonerne tog lidt på.



Spørgsmål:
Øger sukker blodets indhold af triglycerider?

Svar:
Korttidsstudier har peget i retning af, at en kulhydratrig kost øger blodets indhold af triglycerider. Et nyere, velkontrolleret langtids-studie indikerer dog, at blodets triglyceridindhold ikke øges ved langvarig indtagelse af en sukkerrig kost, formentlig fordi der sker en adaption.

Yderligere læsning: