Perspektiv

Information om sukker og ernæring

Afhængighedsforskning og videnskabelighed

Afhængighed i forbindelse med mad er et relativt nyt forskningsområde, hvilket alene terminologi- og definitionsproblematikken illustrerer.

Afdækningen af madafhængighed er et krydsfelt for fire forskningsområder: ernæring, psykologi, neuroendokrinologi og afhængighedsforskning. Det kan betyde, at man inden for de forskellige forskningsdiscipliner ikke tolker undersøgelser og resultater på samme måde og derfor drager forskellige konklusioner.

Inden for afhængighedsforskning har dyrestudier tidligere vist god overførbarhed på mennesker, og baseret på rottestudier har nogle forskere i afhængighed derfor konkluderet, at man kan blive afhængig af sukker, men at det skal bekræftes i humanstudier.

Inden for ernæringsforskning har dyrestudier derimod vist lav overførbarhed på mennesker, og forskere i human ernæring mener derfor, at det kræver humanstudier, før man kan konkludere, hvorvidt mennesker f.eks. kan blive afhængige af sukker.

I dag findes der ikke velgennemførte humanstudier. Derfor bruger man den eksisterende viden fra tre af de fire involverede forskningsdiscipliner: ernæring, psykiatri og neuroendokrinologi, når man tilbageviser hypotesen om, at mennesker skulle kunne blive afhængige af mad, på linje med afhængighed af rusmidler.

Det er også relevant at se på styrken af evidens inden for de forskellige områder for at kunne vurdere, hvor vidtrækkende konklusioner man kan drage, f.eks. med hensyn til overførbarhed fra dyreforsøg til mennesker eller ud fra humane observationsundersøgelser.

Evidensstyrke er et udtryk for mængden og kvaliteten (design og undersøgelsens gennemførelse) af den evidens, som kan lægges til grund for anbefalinger i forhold til en bestemt problemstilling.

Inden for sundhedsvidenskabelig forskning har man opstillet et såkaldt evidenshierarki, idet nogle former for evidens vurderes at være bedre end andre.

En enkelt undersøgelse kan aldrig give tilstrækkelig evidens for noget, herunder årsagssammenhænge -heller ikke en undersøgelse fra toppen af hierarkiet. Der skal flere studier til, der peger i samme retning. Derfor giver systematiske reviews den bedste evidens, netop fordi reviews sammenfatter resultater fra flere enkeltstudier.

Inden for neurovidenskab og afhængighed arbejdes med fem kategorier, der også kan siges at udgøre et hierarki, men på en anden måde.

  1. Dyreforsøg – ikke mindst fordi det i denne forbindelse er muligt med meget mere kontrol og invasivitet, end tilfældet er ved humanstudier. Dyreforsøg kan dog kun anvendes til at opstille hypoteser. Resultaterne kan ikke overføres til humane forhold. Særligt i forbindelse med mad er der det særlige forhold, at dyr kun spiser ud fra deres instinkt, mens mennesker også bruger deres intellekt i valg af og præferencer for mad.
     
  2. Epidemiologiske undersøgelser som korrelationsundersøgelser – populært udtrykt svarende til ”midten” af evidenshierarkiet inden for det sundhedsvidenskabelige område. Sådanne undersøgelser siger ikke noget om årsagssammenhænge, men kan anvendes til at opstille og kvalificere hypoteser til brug i andre undersøgelser.
     
  3. Eksperimentelle undersøgelser blandt mennesker – f.eks. af et givet stofs indvirkning på hjernefunktioner. Det kan være hjernescanninger som PET og fMRI.
     
  4. Kliniske undersøgelser af behandling af afhængighed.
     
  5. Kliniske undersøgelser af forebyggende behandling af afhængighed.

Afhængighed af mad er som nævnt et ret nyt forskningsområde, hvor der på nuværende tidspunkt primært har været foretaget undersøgelser inden for de tre førstnævnte kategorier.