’Food addiction’ – kontroversielt og kompliceret

I denne artikel vil vi kort opsummere nogle af de væsentligste problemstillinger i forbindelse med afhængighedsdebatten – en uddybende redegørelse findes også i dette tema i form af en sammenfatning baseret på den aktuelle videnskabelige status på området. Emnet ’food addiction’ er desuden behandlet udførligt i en tidligere udgave af e-nyhedsbrevet fra Nordic Sugar.

Svært at definere
Når begrebet ’food addiction’ eller ’madafhængighed’ er et kontroversielt begreb i forskerkredse, skyldes det blandt andet manglen på en alment accepteret definition – noget, man dog er kommet tættere på de seneste år. I forhold til den nordiske debat kan også terminologien være problematisk, da man på engelsk anvender udtryk som ’abuse’, ’dependence’ og ’addiction’, hvoraf de to sidste på dansk begge oversættes til afhængighed. På dansk bruges begreber som misbrug og afhængighed desuden synonymt med afhængighed af rusmidler.

I forskerkredse er det gennem årene blevet diskuteret, hvad det i det hele taget handler om, når talen går på mad og afhængighed. Er der nogen evidens for afhængighed i forbindelse med mad, og hvad taler vi egentlig om – er det de enkelte ingredienser i maden, som man kan få en form for afhængighed af, er det velsmagende mad som sådan eller selve spiseadfærden, der er det centrale?

Nogle forskere har brugt den såkaldte Yale Addiction Food Scale test (YFAS) til at identificere dem, der synes at udvise tegn på afhængighed af mad med højt fedt- og sukkerindhold. Men resultaterne fra testen viste desuden, at også brød og pasta kan forbindes med afhængighed. Foreløbige undersøgelser tyder på, at YFAS er et brugbart værktøj til at identificere dem, der har tilbøjeligheder i retning af ’food addiction’. Det interessante i den forbindelse er, at en høj score i testen ikke er signifikant relateret til Body Mass Index (BMI), men forbundet med overspisning (’binge eating’) og følelsesmæssig spisning (’emotional eating’).

Ikke afhængig af maden i sig selv
Dette overlap i testresultater har fået en række forskere til at anbefale begrebet ’addiction-like eating behavior’ eller ’eating addiction’ for at slå fast, at det er selve adfærden i forbindelse med det at spise og ikke maden i sig selv eller et bestemt stof i maden, der kan give en form for afhængighed.

Problemstillingerne i forbindelse med spiseadfærd og de psykologiske aspekter er et komplekst område, hvor der er behov for mere forskning. Vi har skrevet om den seneste status på området i en tidligere udgave af e-nyhedsbrevet fra Nordic Sugar.

I det amerikanske psykiatriske diagnosesystem DSM-5 var der lagt op til, at ’food addiction’ skulle optages som en psykiatrisk diagnose. Diagnosen kom dog ikke med – kun ludomani blev optaget i kategorien ’substance related and addictive disorders’. Det illustrerer dog, at ’eating addiction’ er et område under bevågenhed og udvikling. Spisning kan ligesom anden adfærd føre til afhængighed hos mennesker med en særlig disposition herfor. Nogle mennesker udvikler en form for psykiske abstinenser som dårligt humør eller nedtrykthed, hvis de tidligere har brugt mad og søde sager til at dulme deres negative tanker. Men der er ikke dokumentation for en decideret fysisk afhængighed blandt mennesker. Ofte omtales forsøg med rotter som dokumentation for fysisk afhængighed af sukker, men man kan ikke umiddelbart slutte fra dyreforsøg til mennesker, om end dyreforsøg (som ligger lavt i evidenshierarkiet) kan bruges til at opstille hypoteser.

Der kan ikke sættes lighedstegn mellem ’eating addiction’ og spiseforstyrrelser, og heller ikke den øgede forekomst af overvægt og fedme kan forklares ud fra et addiction-perspektiv. Men ’eating addiction’ er måske en ikke uvæsentlig brik i det store puslespil.