Svært at få kostrådene helt ud til den enkelte

Ginny Rhodes er formand for Foreningen Af Kliniske Diætister og har også været med i formuleringsgruppen om kostrådene.

Mange danskere er simpelthen ikke interesserede i mad ud fra en ernærings- eller sundhedsvinkel og derfor er det svært at motivere dem til at leve efter alle kostrådene, der i bund og grund går ud på at give viden til at forebygge kostrelaterede sygdomme.

Men selv udtrykket ”varieret” i det første kostråd kan for mange være svært at forstå,” siger Ginny Rhodes og nævner som eksempel en klient, der betragtede det at spise forskellige slags pizza i løbet af en uge som varieret kost.

Ernæringsforskning er svært at kommunikere
Der er kun foretaget få ændringer i NNR fra 2004 til den nye 2012 udgave, og det er meget forståeligt, siger Ginny Rhodes: ”Inden for ernæringsforskningen er det mere kompliceret at udføre forskning, da så mange fødevarer kan indgå i den kost, vi vil undersøge. Vi kan jo ikke bede en kontrolgruppe om at undlade at spise, her er det nemmere inden for medicin, hvor man kan give en placebo pille til en gruppe. ”Derfor kommer der sjældent historier i medierne om store fremskridt inden for den evidensbaserede ernæringsforskning, mens spektakulære kure ofte får stor omtale, fordi de lover guld og grønne skove, mindre vægt og skønnere kroppe. De er bare ofte baseret på enkeltstående oplevelser eller er meget forsimplede udlægninger af komplicerede ernæringsproblematikker,” siger Ginny Rhodes som eksempel på et forhold, der gør det svært at trænge igennem med ernæringsinformation.

”Selvom det kan virke som en lang og svær vej, er vejen frem at komme helt ud til den enkelte for at få en dialog om kost og sundhed. Vi møder som kliniske diætister efterhånden mange, der har et helt andet og nogle gange lidt forskruet forhold til mad, og giver afsavn på glæden ved mad, fordi de tror, de skal leve efter strikse regler. Det kan give problemer i sociale sammenhænge at tænke alt for sort-hvidt, og jeg siger nogle gange, at de simpelthen skal slappe af og tage et stykke lagkage,” siger Ginny Rhodes.

Nordisk viden anerkendes
På det principielle plan glæder Ginny Rhodes sig over den store akkumulerede viden, der ligger i Norden og i Danmark om kost, ernæring og sundhed: ”For eksempel er DTU’s kostundersøgelser meget anerkendte internationalt, og giver en glimrende viden om befolkningens reelle indtag – og barrierer i forhold til at ændre vaner.” Hun slutter: ”Så selvom der er store udfordringer med at få kostrådene omsat i praksis, gøres der en stor indsats af mange aktører. Og det er godt at vide, at indsatsen er bygget på solid videnskabelig evidens.”