NNR og kostråd skal baseres på et solidt evidensgrundlag

Inge Tetens er professor i ernæring ved DTU Fødevareinstituttet. Inge Tetens var med i evidensgruppen for kostrådene 2013 og har desuden været med i arbejdsgruppen for opdateringen af de nordiske næringsstofanbefalinger.

Der er ikke store indholdsændringer i NNR 2012 i forhold til NNR 2004. Ej heller i de nye danske kostråd. Men det væsentligste i forhold til begge sæt anbefalinger er da heller ikke de ændringer, der måtte være, men det faktum, at den videnskabelige evidens nu er opdateret for både næringsstoffer og kosten. Ved opdateringen af kostrådene er formuleringerne blevet præciseret. Det mener Inge Tetens, professor i ernæring ved DTU Fødevareinstituttet og en af de centrale personer bag de nye anbefalinger.

NNR 2012 er blevet kritiseret for kun at have marginale ændringer i forhold til 2004. Men ifølge Inge Tetens afspejler det blot, at den bagvedliggende evidens ikke har ændret sig betydeligt. Denne gang er der for en række næringsstoffer benyttet en systematisk gennemgang af evidensen, og selv ikke denne tilgang har givet anledning til de helt store ændringer. Formålet med en opdatering er jo ikke nødvendigvis at skabe forandringer.

”For mig er det væsentligste i forhold til NNR 2012, at vi ved hjælp af en omfattende gennemgang af litteraturen har været i stand til at afveje den samlede evidens for anbefalingerne på en systematisk måde. Den største ændring i forhold til tidligere er sket indenfor fedt og kulhydrater - hvor vi tidligere fokuserede på mængden, er der nu videnskabeligt grundlag for at fokusere mere på kvaliteten. Men ellers er der kun få ændringer, og det ser jeg som noget positivt,” siger Inge Tetens.

Nu er det ikke kun NNR, som er blevet opdateret dette efterår. Også de nye officielle danske kostråd er blevet præsenteret. Men er det ikke meningen, at kostrådene skal tage udgangspunkt i NNR?

”NNR og kostrådene har forskellige målgrupper. NNR er rettet mod gruppen af ernæringsfaglige, mens kostrådene mere er rettet mod den almindelige dansker. ’Ekspertgruppen’ bag kostrådene, der har haft til opgave at gennemgå evidensen bag kostrådene, har så igennem mængdeangivelserne sikret, at kostrådene til den almindelige dansker lever op til NNR 2012. For de fleste næringsstoffer har det været muligt. Undtagelsen er vitamin D for alle og jern og folat for visse grupper,” fortæller Inge Tetens.

Også de nye kostråd har været omdebatteret de seneste måneder. Eksempelvis møder de lige nu kritik af, at de ikke tager højde for de nyeste forskningsresultater omkring fedtstoffer. Men det er der en grund til.

”Der skal være overbevisende eller sandsynlig evidens for de råd, som gives. Dette kræver flere studier, og det kræver, at studierne er gennemført med personer, der kan sammenlignes med den almindelige dansker. Vi har dermed valgt at være konservative i vores gennemgang. Og det er netop for at undgå, at et enkelt studie med nye - og måske modstridende resultater - inden for et område kan ændre de officielle udmeldinger til hele befolkningen. Der skal være solid evidens, inden vi inddrager ny viden og ændrer grundlaget for vores anbefalinger,” fortæller Inge Tetens.

Kontinuiteten og langtidsholdbare kostråd er nemlig ifølge Inge Tetens vigtige i forhold til folks forståelse heraf. Alt for mange modsatrettede og nye budskaber forvirrer.

”Folk spørger mig, hvorfor vi nu igen har fået nye kostråd. Men vi har ikke fået 10 nye kostråd. Før havde vi 8 – og nu har vi 10. Denne udvikling afspejler, at ny forskning har gjort os i stand til at præcisere nogle af de tidligere råd. Derfor er den helt store udfordring med kostrådene at formulere dem, så de afspejler evidensen. Selve indholdet i kostrådene har gennem årene kun ændret sig en smule. Det er formuleringerne, der for alvor har ændret sig,” slutter Inge Tetens.