Viden om sund kost skal ud til almindelige mennesker

Winnie Pauli er seniorkonsulent hos Landbrug og Fødevarer og har været med i formuleringsgruppen om kostrådene.

Det er vigtigt, at kostrådene bygger på et solidt vidensgrundlag, men kommer denne viden ikke ud til almindelige mennesker, er den ikke noget værd. Det er holdningen hos Landbrug og Fødevarer, som mener, at formidling er en hjørnesten i arbejdet med de nye kostråd.

De nye kostråd er blevet mere handlingsorienterede og mindre komplicerede, og så er rådene blevet formuleret således, at det er muligt for fødevareproducenterne at bruge dem i deres markedsføring, så forbrugerne også møder rådene den vej. Det er en meget positiv udvikling, mener Winnie Pauli, der er seniorkonsulent hos Landbrug og Fødevare, og som har siddet med i formuleringsgruppen omkring kostrådene.

”Det er vigtigt, at almindelige mennesker kan forholde sig til kostrådene, for det er dem, kostrådene er lavet til. Og formuleringen spiller en stor rolle i forhold til at få kostrådene ud til danskerne,” siger Winnie Pauli. Hun erkender dog, at formulering og indhold af de nyværende kostråd ikke nødvendigvis er for alle, og at der forude kan ligge en opgave i at formidle mere specifikke råd til nogle særlige målgrupper.

”Vi må jo være ærlige og sige, at de officielle kostråd primært henvender sig til den gruppe, som i forvejen interesserer sig for kost og ernæring. Det betyder, at der er mange, vi ikke rammer, og til dem kan det blive nødvendigt at formulere nogle andre budskaber. Eksempelvis ved vi, at 80 % af danskernes sukkerindtag kommer fra slik, is, kage, sodavand eller andre og sukkerholdige snacks. Derfor kan det give mening i højere grad at fokusere på netop mellemmåltiderne i forhold til denne grupper,” siger Winnie Pauli.

Hun mener nemlig, det er vigtigt at fokusere på, at der skal være balance mellem fødevaregrupperne. For eksempel kan man rykke hele næringsindholdet i et ellers afbalanceret måltid ved at drikke alkohol eller sukkerholdige produkter som saft eller sodavand til. Eller man kan ødelægge en afbalanceret kost ved at vælge for mange usunde mellemmåltider.

”Derfor synes jeg også, det er positivt, at man i forhold til NNR2012 er begyndt at inddrage kostmønstre og fødevaregrupper og ikke længere kun taler om næringsindhold i en enkeltstående fødevare. Det har nemlig stor betydning, i hvilken sammenhæng, man indtager sin mad. Folk spiser jo ikke næringsstoffer – de spiser mad, og kroppen reagerer forskelligt alt efter, hvad man indtager den sammen med ,” siger Winnie Pauli.

Winnie Pauli er positivt overrasket over, hvor meget medieopmærksomhed der faktisk har været omkring de nye kostråd. Men den store udfordring kommer nu, hvor kostrådene skal implementeres, og hvor det skal vise sig, om de er til at følge.

”Det er meget væsentligt, at vi ikke gør folk forskrækkede for at spise mad. Måltider skal ikke være en videnskab. Mad skal være en nydelse og noget man mødes om – noget socialt. Deri ligger der nemlig også sundhed. For sundhed udgøres af mange faktorer. Derfor skal der skal også være plads til, at man en gang imellem laver en sovs med fløde eller andet. Det er en del af vores madkultur, og vi har mange danske klassiske retter, som ikke lever op til kostrådene. Dem skal vi naturligvis ikke forsøge helt at fjerne,” slutter Winnie Pauli.