Perspektiv

Information om sukker og ernæring

Ældres ernæring og rehabilitering i praksis

Af Ebbe Kristensen, seniorrådgiver, Mannov.

I kommunerne bliver indsatsen med at sikre de ældre den rette mad og ernæring stadig vigtigere, i takt med at de ældre udgør en større og større del af befolkningen. I denne artikel sættes der fokus på en stor kommune, der prioriterer og systematisk arbejder med mad og ernæring til ældre med plejebehov som en central del af rehabiliteringen.

Odense Kommune er med godt 200.000 indbyggere Danmarks fjerdestørste kommune. En del af kommunens strategi er at blive landskendt som en kommune, der systematisk arbejder med mad, måltider og ernæring som en central del af rehabiliterende arbejde.

Organisatorisk ligger den centrale indsats under enheden Mad og Måltider, der er en del af Sundhed, Forebyggelse og Frivillighed i Ældre- og Handicapforvaltningen og består af:

• Byens Køkken, der tilbereder og leverer mad til borgere i eget hjem, på plejecentre og bosteder
• Ernæringsfagligt team, der inspirerer og samarbejder med medarbejdere, som arbejder tæt
sammen med borgerne om mad og måltider i hverdagen.
• MåltidsAkademiet, der samler viden og udvikler medarbejdernes kompetencer til at arbejde
med mad, måltider og ernæring sammen med borgerne.
• 8 personalecafeer, som er mad- og mødesteder, der kan benyttes af alle ansatte i Odense Kommune.

I det ernæringsfaglige team arbejder p.t. seks kliniske diætister sammen med fire mad- og måltidsmentorer. De er mentorer for kolleger, der i det daglige arbejder tæt sammen med borgerne om mad, måltider og ernæring, og de underviser i MåltidsAkademiets værksted.

Chefkonsulent for Mad og Måltider, Gry Bjerg Petersen, fortæller, at kommunen for ca. fem år siden besluttede, at rehabilitering af ældre på plejehjem, bosteder og under hjemmeplejen i eget hjem skulle være bærende på ældreområdet. ”Der er hos os tale om et helhedssyn, hvor både mad/måltider/ernæring og de sociale og fysiske rammer om spisesituationer inddrages,” siger hun og understreger, at nøgleordene er inddragelse – sammen med borgerne – og ikke mindst tværfaglighed. ”Alle ansatte med kontakt til borgerne i denne del af forvaltningen (over 3.000) skal – uanset uddannelsesbaggrund – have en grundlæggende forståelse for mad, ernæring og måltider,” siger Gry Bjerg Petersen, der er levnedsmiddelingeniør og har en kandidatgrad i klinisk ernæring.

Ét er den overordnede strategi og de overordnede principper, noget andet er at sikre i praksis, at de ældre får den optimale ernæring og de gode måltids- og samværsoplevelser, der er med til at styrke de ældre og svækkedes livskvalitet.

Grundlæggende er det vigtigt at få overblik over de ældres ernærings- og vægtmæssige status for at vurdere deres risiko for undernæring. Det gjorde man i Odense Kommune i projektet MERE (”Mad og Ernæring i Rehabiliteringen”): Formålet var at udvikle, optimere og kvalitetssikre ernæringsplejen for de borgere i Odense Kommune, der er underernærede eller i risiko for at blive det.

Projektet foregik fra 2014-2017. Ud fra en audit af 645 borgerne blev det konstateret, at der var forskelle i risikoen for underernæring afhængigt af, om de ældre var i døgnrehabilitering, hjemmeboende eller på plejehjem. Efter gennemførelse af projektet var andelen af ældre med risiko for underernæring faldet markant (se tabel).

Tabel: Udvikling i andelen af borgere i ernæringsmæssig risiko

”Ved projektets afslutning havde hele 93 % af borgerne i ernæringsmæssig risiko fået en evalueret ernæringsindsats. Det havde kun 9 %, før projektet gik i gang,” fortæller Gry Bjerg Petersen.

I projektet blev der oprettet en lokal diætistfunktion på de fire steder, der indgik i undersøgelsen, og som skulle sætte fokus på ernæring inden for de rammer, som eksisterer på den pågældende arbejdsplads. På den måde bliver indsatsen med ernæring mere konkret og relevant ude på arbejdspladserne, og diætisten bliver en brugbar og vigtig kollega, der ikke sidder langt væk fra hverdagen. Desuden begyndte man at udvikle et videns- og kompetenceforløb for medarbejderne på de fire arbejdspladser.

Projektet viste, hvor vigtigt diætistens bidrag er i det tværfaglige arbejde. Synlige og tilgængelige diætister på arbejdspladserne understøtter de medarbejdere, der arbejder tæt på borgerne. Resultatet er, at færre borgere bliver underernærede, og flere med risiko herfor opspores tidligt.

Ifølge rapporten om projektet (der kan læses på www.odense.dk/mad) er ernæringsarbejdet blevet en naturlig del af det tværfaglige samarbejde og af rehabiliteringen.

Mere end et ressourcespørgsmål
”Det er også vigtigt med det praktiske samarbejde med hospitalerne,” siger Gry Bjerg Petersen og fortæller, at kommunen har en aftale med Odense Universitetshospital om, at diætisterne fra OUH kontakter Mad og Måltider, hvis de vurderer, at der er behov for en særlig indsats over for den enkelte borger i forbindelse med udskrivning.

”Og selvom vi håber på flere ressourcer, er det i sig selv ikke altid løsning. Det vigtigste er at udnytte de tværfaglige kompetencer og at arbejde sammen faggrupperne imellem og med borgerne. Derved kan vi skabe opmærksomhed og viden om det enkelte menneskes situation, livserfaring, minder, præferencer, drømme, og hvad der kendetegner et menneske, og dermed gøre indsatsen så vedkommende og målrettet som muligt,” siger Gry Bjerg Petersen.

En måde at skabe større forståelse og motivation for at arbejde med udgangspunkt i den enkelte ældre ser man hos MåltidsAkademiet. Her får alle relevante faggrupper i forvaltningen en dags kompetenceløft med fokus på praktik og tværfaglighed. Gry Bjerg Petersen nævner som eksempel et ”rollespil”, hvor en medarbejder nærmest bogstaveligt talt sættes i samme stol som en af de ældre for at få en fornemmelse af, hvad der foregår omkring den ældre i forbindelse med en spisesituation.

Det kan fx være forstyrrende elementer, der kan ødelægge madoplevelsen og hindre den tilstrækkelige ernæring. ”Fx er det vigtigt at huske den ekstra smørklat eller det drys sukker, der gør maden appetitlig for de ældre. Det kan let glemmes i travlheden, og det er så vigtigt, at vi italesætter problemerne, og at personalegrupperne taler sammen om erfaringer,” siger Gry Bjerg Petersen.

Odense kommune har besluttet at have en central organisation med ensartet uddannet ernæringsfagligt personale til at stå for de overordnede retningslinjer for mad og drikke på plejehjem og bosteder og i hjemmeplejen. Så arbejdet er baseret på de anerkendte kostråd og principper. De officielle kosthåndbøger, retningslinjer mm. anvendes i det faglige arbejde, suppleret med egne materialer.
Medarbejderne i Mad og Måltider baserer således deres faglighed på eksisterende viden, forskning og erfaring og har selv udviklet viden og fået erfaringer gennem de senere års arbejde med at forny maden og samarbejde med hinanden og borgerne om mad og måltider.

Fremtidens udfordringer
”Vi kende jo alle befolkningsfremskrivningerne, der viser, at andelen af ældre og ikke mindst meget gamle og dermed plejekrævende stiger markant i årene fremover,” siger Gry Bjerg Petersen, der ser en række udfordringer derudover i den fremtidige ernæringsrelaterede del af rehabilitering og pleje: ”Bredt sagt er det hele samfundsudviklingen. Den enorme udvikling i mad ikke mindst på convenience-området, forskellige mad-trends, den generelt øgede diversitet i samfundet og forskellige kulturelle forhold og ikke mindst det forhold, at ernærings-apostle uden ernæringsfaglig uddannelse eller indsigt blander sig i ernæringsdebatten og skaber forvirring ikke mindst hos pårørende til ældre,” slutter Gry Bjerg Petersen.

Materialer udarbejdet af Odense Kommune ”Mad og Måltider”

Måltidshåndbogen er et digitalt opslagsværk til dem, der arbejder på et plejecenter i Odense Kommune, og skal ses som en guide og et inspirationsværktøj i forlængelse af det kompetenceløft, der er gennemgået i form af måltidscertifikater og iværksætteruddannelse.
Læs mere på www.maaltidshaandbog.dk

Min Måltidshåndbog er et digitalt opslagsværk til seniorer, der ønsker gode råd og idéer til nem og velsmagende mad, hyggelige måltider og god ernæring.
Læs mere på www.minmaaltidshaandbog.dk

Alle led – fra råvarer over tilberedning til anretning og servering – er af betydning for måltiderne.

Velkendt mad, måske med et moderne twist, er vigtigt for de ældres madglæde og måltidsoplevelser.

Ældre i Danmark
Middellevetid for mænd er 79 år og 82,9 for kvinder. I 2017 var der 2,2 mio. danskere over 50 år, heraf 1,1 mio. i aldersgruppen 65+. Den samlede danske befolkning udgjorde 5,8 mio. Ud af den 1,1 mio., som er i aldersgruppen 65+, modtager ca. 120.000 hjemmehjælp og ca. 40.000 bor i plejebolig(1).

Danmarks Statistiks seneste tal(2) viser, at befolkningen forventes at ville vokse med 279.000 (4,8 %) de næste ti år, og at det primært er de allerældste, der bliver flere af. Gruppen af 80-årige forventes at vokse med 150.000 i løbet af de næste ti år, hvilket svarer til en stigning på 58 % i det samlede antal. Gruppen af 65-79-årige forventes at stige med 58.000 svarende til en stigning på 7 % de næste ti år.

Beboere på plejehjem/plejebolig
• Ca. 42.200 danskere over 65 år bor på plejehjem. Det svarer til 3,8 % af alle over 65 år.
• Gennemsnitsalderen er ca. 84 år, når man flytter på plejehjem.
• 68 % er kvinder og 32 % er mænd (3).

(1) https://www.aeldresagen.dk/om-aeldresagen/aeldresagen/organisation/fakta/tal-og-fakta-om-aeldre
(2) https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=26827
(3) https://www.aeldresagen.dk/presse/maerkesager/plejehjem/fakta/beboere-paa-plejehjem