Perspektiv

Information om sukker og ernæring


Ingen evidens for en sammenhæng mellem sukkerafhængighed og overvægt

2017-09-11

I en hollandsk undersøgelse blandt universitetsstuderende forsøgte man at finde ud af, om sukkerafhængighed spiller en rolle for udvikling af overvægt. I alt 1.495 personer, heraf 1.046 kvinder, deltog i en online-undersøgelse, der omfattede en madafhængighedstest (Yale Food Addiction Scale, YFAS), og en depressionstest (Becks Depression Inventory, BDI). Desuden indgik BMI. Forskerne havde suppleret YFAS med tre ekstra spørgsmål. Det ene gik på, hvilken af fire kategorier af madvarer de afhængighedsrelaterede symptomer, de havde oplevet, især var knyttet til. Der var tale om disse fire typer fødevaregrupper:

  • Gruppe 1: Fedt- og sukkerfattige madvarer som f.eks. riskiks og grøntsager.
  • Gruppe 2: Sukkerrige, men fedtfattige madvarer som f.eks. bolsjer, vingummi, sukkersødede læskedrikke og tørret frugt.
  • Gruppe 3: Madvarer med højt fedt- og saltindhold som f.eks. chips, pommes frites, fastfood, kød og ost.
  • Gruppe 4: Madvarer med højt fedt- og sukkerindhold som f.eks. chokolade, kager og flødeis.

De to øvrige ekstra spørgsmål gik på udvikling af fysiske abstinenser og toleranceudvikling (at man skal spise mere og mere af den pågældende madvare for at opnå samme tilfredsstillelse/belønning).

Resultater
95% af deltagerne oplevede mindst ét symptom. Det mest udbredte symptom var ’vedvarende ønske om eller ikke-succesfulde forsøg på at stoppe med at spise den/de pågældende madvarer’.
12% levede op til diagnosen ’food addiction’. Det svarer til, hvad man finder i andre undersøgelser. Imidlertid var symptomerne på ’food addiction’ særligt relateret til to af de fire madvaregrupper, nemlig madvarer med højt fedt- og saltindhold og madvarer med højt fedt- og sukkerindhold:

  • Gruppe 1: 1,8%
  • Gruppe 2: 5%
  • Gruppe 3: 24,7%
  • Gruppe 4: 29,5%

Der var en sammenhæng mellem ’food addiction’ og overvægt, men den var kun signifikant for de deltagere, der rapporterede, at deres symptomer på afhængighed var relateret til madvarer med højt fedt- og sukkerindhold og madvarer med højt fedt- og saltindhold.

Der var en stærk positiv korrelation mellem BDI-score (depression) og score på YFAS, igen stærkest for de deltagere, hvor deres symptomer på ’food addiction’ hang sammen med fedt- og sukkerrige og/eller fedt- og saltrige madvarer. Det antyder, at sammenhængen mellem ’food addiction’ og vægtøgning formidles af negative følelser og/eller depression. Med andre ord: Følelsesmæssig overspisning* synes at øge risikoen for overvægt.

Forfatterne konkluderer, at det ikke er sukker alene, men at det er palatabilitet* og/eller energidensitet, der spiller en afgørende rolle for udviklingen af ’food addiction’.

Kommentar
Svarene i YFAS kan dække over, at man tror, at madvarer med højt fedt- og sukkerindhold er usunde og forbudte selv i mindre mængder, og at man derfor helt bør undgå at spise dem. Man ved imidlertid, at undgåelse af visse madvarer øger risikoen for craving og overspisning. Specielt hvis man synes, man vejer for meget jf. restrained eating**. Sammenhængen mellem ’food addiction’ og overvægt kan skyldes, at ’food addiction’ fører til overvægt, men det kan også skyldes, at man scorer højt på YFAS, fordi man er overvægtig og tror, at det skyldes afhængighed.

*: Begrebet palatabilitet er forbundet med hedonisme og dækker over graden af velsmag, nydelse og velbehag, der involverer belønningssystemet i hjernen. Smag, duft og tekstur har betydning, men også f.eks. læring og andre psykologiske faktorer spiller en rolle.
**: Betegnelsen ’følelsesmæssige overspisere’ dækker over dem, der spiser for at dæmpe eller flygte fra negative følelser. De vælger oftest søde sager og noget, de godt kan lide. Betegnelsen ’restrained eaters’ dækker over dem, der er meget optaget af hele tiden at kontrollere, hvad og hvor meget de spiser med henblik på enten at tabe sig eller holde vægten, mindske kroppens fedtprocent eller få en flad mave. Forsøget på hele tiden at kontrollere, hvad de spiser, kan hindres af både positive og negative følelser. Når de slipper kontrollen, vælger de at spise mere af de ting, som de selv eller en bestemt slankekur har dikteret er forbudte, eller som de betragter som usunde. Såvel ’følelsesmæssige overspisere’ som ’restrained eaters’ har et forstyrret forhold til mad, vægt og krop uden at leve op til alle diagnosekriterierne for henholdsvis Binge Eating Disorder og bulimi. Man taler om såkaldt subklinisk spiseforstyrrelse.

Reference: Markus CR, Rogers PJ, Brouns F and Schepers R. Eating dependence and weight gain; no human evidence for a 'sugar-addiction' model of overweight. Appetite 2017; 114: 64-72. 

Tilbage